Ankestyrelsens principafgørelse A-29-08

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

30-12-2009

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 38d, stk. 1

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1099 af 20. september 2007 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed - § 17, stk. 1

En kommune meddelte fradrag i en mands kontanthjælp for det antal dage, der var gået fra ægtefællen skulle være mødt til jobsamtale, og indtil ægtefællen på ny rettede henvendelse til kommunen.

Ægtefællens kontanthjælp blev nedsat tilsvarende.

Manden klagede over afgørelsen.

Beskæftigelsesankenævnet ophævede kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at der ikke skulle ske fradrag i mandens kontanthjælp for ovennævnte periode på grund af ægtefællens udeblivelse fra jobsamtale i kommunen.

Nævnet vurderede, at der efter aktivlovens § 38 d alene var hjemmel til at foretage fradrag i ægtefællens kontanthjælp på grund af hendes udeblivelse fra jobsamtale i kommunen.

Det fremgik ikke af bestemmelsen, at der skulle ske fradrag i hjælpen med et beløb for hver ægtefælle.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. Det var kommunens opfattelse, at bestemmelsen i aktivlovens § 38 d betød, at såfremt den ene ægtefælle udeblev fra en jobsamtale eller en cv-samtale hos staten eller kommunen, skulle der foretages fradrag i hjælpen for begge ægtefæller for de dage, der var gået, fra personen eller ægtefællen skulle være mødt til jobsamtalen eller cv-samtalen, og indtil kontakten til staten eller kommunen var genoprettet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der efter aktivlovens § 38 d, stk. 1, var hjemmel til at nedsætte begge ægtefællers kontanthjælp, eller om kontanthjælpen kun kunne nedsættes for den person, der uden rimelig grund var udeblevet fra en jobsamtale, cv-samtale eller rådighedsvurdering.

Der skulle ikke ske fradrag i mandens kontanthjælp som følge af ægtefællens udeblivelse fra jobsamtale i

kommunen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom således til samme resultat som beskæftigelsesankenævnet.

Begrundelsen var, at hjælpen kun kunne nedsættes med et beløb svarende til det, den ægtefælle, som var udeblevet, skulle have haft udbetalt i udeblivelsesperioden.

Udvalget lagde til grund, at mandens ægtefælle uden rimelig grund var udeblevet fra jobsamtale i kommunen, og at der var sket fradrag i hendes kontanthjælp svarende til det antal dage, der var gået fra, at hun skulle være mødt til samtale, og indtil hun rettede henvendelse til kommunen på ny.

Udvalget lagde vægt på, at der i aktivlovens bestemmelse om fradrag i kontanthjælp ved udeblivelse fra jobsamtale ikke var hjemmel til at nedsætte hjælpen til hver ægtefælle i forbindelse med den ene ægtefælles udeblivelse.