Ankestyrelsens principafgørelse M-3-08

Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 199 af 2. marts 2007 - § 47, stk. 1 og § 47, stk. 6

Kommunen meddelte en boligstøttemodtager, at der var foretaget efterregulering af hans boligsikring for 2005. Kommunen fandt, at han havde modtaget for meget boligsikring i perioden 1. januar 2005 til 15. oktober 2005, hvor han flyttede. Den for meget udbetalte boligstøtte udgjorde 5.139 kr.

Af kommunens afgørelse fremgik endvidere, at indkomsten i årsopgørelsen for 2005 ifølge Skat var 239.616 kr., og den opsummerede indkomst for 2005 var af kommunen beregnet til 203.066 kr.

Der var således en uoplyst indkomst på 36.550 kr.

Kommunen havde ved beregningen opskrevet den opsummerede indkomst med et korrektionsbeløb på 4.042 kr.

Dette var begrundet i, at boligstøttemodtageren var påbegyndt arbejde den 18. april 2005, og at omberegningen i henhold til boligstøttelovens § 46, stk. 2, skulle ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der fulgte nærmest efter ændringens indtræden, det vil sige i dette tilfælde pr. 1. maj 2005.

Det var kommunens opfattelse, at indtægten fra den 18. til den 30. april 2005 skulle holdes udenfor boligstøtteberegningen.

Boligstøttemodtageren klagede over afgørelsen. Han oplyste, at han den 15. oktober 2005 flyttede til en anden lejlighed. Han anførte, at han havde oplyst om indkomststigningen i maj 2005, og at han ikke kunne vide, hvad han kom til at tjene, da overarbejde ikke var aftalt lang tid i forvejen.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, for så vidt angik spørgsmålet om efterregulering af boligsikring.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse, for så vidt angik tilbagebetalingskravets størrelse fra 5.139 kr. til 5.713 kr.

Det betød, at kommunen var berettiget til at efterregulere boligstøttemodtagerens boligsikring, og at han skulle tilbagebetale 5.713 kr.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at boligstøttemodtageren ikke fuldt ud havde opfyldt sin oplysningspligt, da der ved efterreguleringen havde vist sig at være en uoplyst indkomststigning.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at en boligstøttemodtager efter lovens § 43, stk. 3, skulle oplyse kommunen om alle forhold, der kunne medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtte. Boligstøttemodtageren var vejledt om denne oplysningspligt i de løbende fremsendte boligstøttemeddelelser og på ansøgningsskemaet. Det fremgik af meddelelserne, at manglende overholdelse af oplysningspligten kunne medføre krav om tilbagebetaling af boligsikring.

Nævnet havde under beregning af uoplyst indkomst anført, at nævnet havde opgjort denne til et andet beløb end kommunen, hvilket skyldtes, at kommunen havde anvendt et kompensationsbeløb, svarende til den løn boligstøttemodtageren havde optjent, fra han opstartede job den 18. til udgangen af april måned 2005.

Nævnet fandt ikke, at anvendelsen af et sådant kompensationsbeløb kunne anses for at have hjemmel i gældende lovgivning.

Det fremgår af boligstøttelovens § 46, stk. 2, og § 47, stk. 6, at meddelte indtægtsstigninger indgår med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, dvs. 1. maj i boligstøttemodtagerens tilfælde.

I klagen til Ankestyrelsen henviste kommunen til lovens § 46, stk. 2, samt vejledningens pkt. 252, og til at indtægten indtjent i perioden18. april til 30. april 2005 netop var det beløb, der var holdt udenfor årsindkomsten ved efterregulering.

Beløbet formindskede årsindkomsten ved efterregulering og tilgodeså borgeren.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var hjemmel i boligstøtteloven til at holde et oplyst beløb udenfor boligstøtteberegningen ved efterregulering. Der var tale om en indtægt optjent i perioden 18. april til 30. april 2005.

Ankestyrelsen fandt, at den for meget udbetalte boligstøtte som boligstøttemodtageren skulle tilbagebetale udgjorde 5.139 kr.

Det betød, at opskrivningen af efterreguleringskravet til 5.713 kr. som følge af nævnets afgørelse ikke længere gjaldt.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse vedrørende kravets størrelse.

Det fremgår af boligstøttelovens § 46, stk. 2, om omberegning, at såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 18.800 kr. (19.700 kr. i 2005), jf. § 72, stk. 1, nr. 21, i forhold til den forventede indkomst for året, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden.

Der omberegnedes således først fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden, jf. dog § 46, stk. 7. Det fremgår heraf, at indtræder ændringen med virkning fra den 1. i en måned, anses ændringen for at være sket i den foregående måned.

Oplyste indkomststigninger i forbindelse med påbegyndt arbejde midt i en måned fik således ikke virkning fra ændringstidspunktet i forbindelse med omberegning.

Beløbet indgik imidlertid i den af skattevæsenet opgjorte årsindkomst, som blev lagt til grund ved vurderingen af, om der var grundlag for efterregulering. Det ville sige ved vurderingen af, om den faktiske husstandsindkomst oversteg den beregnede husstandsindkomst med 19.700 kr.

Det fremgår af boligstøttelovens regel om efterregulering, § 47, stk. 6, at såfremt støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang, der i henhold til § 44 har givet anledning til omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved opgørelsen af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året. Meddelte indkomststigninger indgår alene i husstandsindkomsten med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden, medens ikke meddelte indkomststigninger anses som vedrørende hele året.

Ankestyrelsen fandt ikke, at den oplyste indkomststigning optjent den 18. april i forbindelse med påbegyndelse af arbejde og frem til den 1. måneden efter kunne medtages som vedrørende en bestemt periode af året, da meddelte indkomststigninger alene indgik i husstandsindkomsten med virkning fra den 1. i måneden efter ændringens indtræden, jf. § 47, stk. 6.

Ankestyrelsen fandt imidlertid heller ikke, at det forhold, at den oplyste indkomststigning ikke kunne medtages som vedrørende en bestemt periode af året, kunne medføre, at indkomsten uden klar hjemmel kunne tillægges virkning som uoplyst indkomststigning, der skulle anses som vedrørende hele året.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var en sådan hjemmel i boligstøttelovgivningen.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at såfremt den oplyste indkomststigning tillagdes virkning som uoplyst indkomst, da ville påvirke beregningen hele året til skade for boligstøttemodtageren.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at boligstøttelovens § 47 skelnede mellem oplyste og uoplyste indkomststigninger, og at boligstøttemodtageren ikke havde forsømt sin oplysningspligt vedrørende opstart af arbejde den 18. april 2005.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at alene ikke meddelte indkomststigninger efter boligstøttelovens bestemmelse om efterregulering ansås som vedrørende hele året.

Ankestyrelsen fandt derfor, at den omtalte oplyste indkomststigning måtte holdes uden for efterreguleringen.

Ankestyrelsen fandt, at det var uden betydning, om lønnen var forudbetalt eller bagudbetalt.