Ankestyrelsens principafgørelse A-22-08

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 13, stk. 8 og § 13, stk. 15

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 776 af 7. juli 2006 om kommunernes pligt til varsling m.v. af ægtefæller, hvis kontanthjælp kan bortfalde som følge af 300 timers reglen. - § 4 og 7

En mand havde modtaget kontanthjælp i en periode, og i juni 2007 udsendte kommunen varslingsbrev om, at hjælpen ville bortfalde 1. januar 2008, hvis han ikke inden da havde haft 150 timers ustøttet arbejde.

Hjælpen blev stoppet med udgangen af maj 2008, og manden klagede med henvisning til, at hans ægtefælle i 2 år havde arbejdet i en fast stilling 34 timer om ugen.

Beskæftigelsesankenævnet ophævede kommunens afgørelse og begrundede dette med, at bestemmelsen ikke omfattede ægtepar, hvor den ene var i ordinært og ustøttet arbejde.

Kommunen klagede over afgørelsen og anførte, at ægtefællen modtog supplerende kontanthjælp. Kommunen medsendte dokumentation for udbetalingerne.

Ved genvurderingen fastholdt beskæftigelsesankenævnet afgørelsen men ændrede begrundelsen. Nævnet lagde vægt på, at der tilsyneladende ikke var udbetalt kontanthjælp til ægtefællen siden februar 2008, og at kommunen ikke havde opfyldt bekendtgørelsens krav om varsling af hver af ægtefællerne forud for stop af kontanthjælpen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for anvendelse af 300 timers reglen.

Kommunen kunne ikke stoppe kontanthjælpen, når de særlige regler om varsling ikke var fulgt.

Til kommunens oplysning om, at begge ægtefællerne havde modtaget kontanthjælp og således var omfattet af 300 timers reglen, bemærkede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at en så væsentlig oplysning burde have fremgået af sagen og have været nævnt i både partshøringsskrivelsen og i afgørelsen.

Kommunens afgørelse opfyldte således heller ikke kravene i forvaltningslovens § 19 om partshøring og § 24, stk. 2, om begrundelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom således til samme resultat som beskæftigelsesankenævnet, men med en anden begrundelse.