En ansøger, der led af muskelsvind, søgte om hjælp til ekstra varmeudgifter som merudgift. Ansøger fik førtidspension og havde hjælpeordning. Han kørte i el-kørestol.
Kommunen traf afgørelse om afslag på hjælp til ekstra varme efter § 100 i lov om social service.
Afgørelsen blev anket til det sociale nævn.
Nævnet fandt ikke, at ansøger var berettiget til dækning af merudgifter til ekstra varme, da udgiften ikke fandtes at være en nødvendig følge af hans nedsatte funktionsevne.
Nævnet fandt, at det var muligt for ansøger at klæde sig fornuftigt på, uden at det medførte, at hans funktionsevne blev yderligere nedsat.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at en øget rumtemperatur sandsynligvis ville øge ansøgers komfort, men at der ikke fandtes at være den nødvendige lægelige dokumentation for sammenhængen mellem effekten af muskelsvindsymptomerne og øgning af rumtemperaturen.
I klagen over nævnets afgørelse henvistes bl.a. til Socialministeriets vejledning af 5. december 2006 om særlig støtte til voksne, pkt. 111, hvor det fremgår, at der i det konkrete tilfælde kan være nødvendige merudgifter såsom ekstra varmeudgifter.
Det var af principiel betydning at få vurderet, under hvilke betingelser udgifter til ekstra varme overhovedet kunne indregnes i merudgiftsydelsen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udgifter til ekstra varme kunne anses for at være en nødvendig merudgift i servicelovens forstand.