Ankestyrelsens principafgørelse C-15-08

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007 - § 112

Sagen handlede om et forældrepar, der søgte kommunen om indlæg efter afstøbning til deres datter.

Kommunen gav afslag på indlæg efter afstøbning. Kommunen begrundede afgørelsen med, at der skulle være tale om svær foddeformitet for at få bevilget tilskud til indlæg. Kommunen lagde vægt på de lægelige oplysninger fra speciallæge, hvoraf det fremgik, at der var hypermobilitetssyndrom. Kommunen fandt ikke, at den beskrevne hypermobilitet var et led i anden sygdom og kunne derfor ikke betragtes som svær i lovens forstand

Nævnet ændrede kommunens afgørelse. Pigen var således berettiget til de ansøgte indlæg. Nævnet begrundede afgørelsen med henvisning til servicelovens § 112, stk. 1, nr. 1 og 2 samt stk. 6, sammenholdt med § 10 i hjælpemiddelbekendtgørelsen, jf. bilag 1, punkt 7. Efter denne bestemmelse kunne der ydes støtte til ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj til personer med en foddeformitet, hvis generne af foddeformiteten kunne afhjælpes, og personen uden brug af indlæg ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj. Nævnet havde vurderet, at pigen var omfattet af den personkreds, der kunne få støtte til ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj på grund af foddeformitet.

Nævnet havde ved vurderingen fundet, at pigen led af svær slaphed af ledbånd og ledkapsler på grund af hypermobilitet.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at kommunen modtog en del ansøgninger på fodindlæg til børn med hypermobilitet og gav afslag herpå, med mindre hypermobiliteten var led i en anden sygdom, f.eks. Downs Syndrom. Kommunen henviste endvidere til en anden afgørelse fra nævnet, hvor kommunen fik medhold i en lignende sag.

Kommunen anførte, at nævnets afgørelse var principiel og måtte skabe præcedens for lignende sager.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af, om pigens fodlidelse i form af svær slaphed af ledbånd og ledkapsler på grund af hypermobilitet - altså uden medfødt knogleskørhed - var omfattet af personkredsen i servicelovens § 112 sammenholdt med § 10 i bekendtgørelsen om hjælp til anskaffelse af bl.a. hjælpemidler efter serviceloven, jf. indikationslisten i bilag 1, punkt 7.

Ankestyrelsen fandt at pigen var berettiget til de ansøgte fodindlæg og således omfattet af den personkreds, der havde ret til fodindlæg.

Begrundelsen var, at pigens fodlidelse efter en lægelig vurdering havde en tilsvarende sværhedsgrad, som de fodlidelser, der var nævnt i Socialministeriets bekendtgørelse om anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.

Ved foddeformitet kunne der ydes støtte til ortopædiske fodindlæg, hvis foddeformiteten kunne afhjælpes, og personen uden brug af fodindlæg ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at pigen havde en bindevævslidelse med svær hypermobilitet. Pigen havde således svær slaphed i ledbånd og ledkapsler, og det ville være umuligt for hende at gå uden en betydelig opretning af foden. Der var således påvist en svær grad af overbevægelighed (hypermobilitetssyndrom), der havde medført, at fodbuerne var totalt udslettede, og fødderne kæntrede ved belastning. Der var med stor sandsynlighed indikation for håndsyet fodtøj.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.