Ankestyrelsens principafgørelse A-10-08

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 81, § 85 og § 88

Ansøger oplyste, at hun telefonisk henvendte sig til kommunen allerede i starten af januar 2007, idet hun havde behov for hjælp fra en sagsbehandler i forhold til sin boligsituation. Hun talte med en sagsbehandler og fik tid til samtale den 2. februar 2007.

Den 21. januar 2007 fik hun tilbudt lejlighed, og ringede igen til sagsbehandleren for at fremskynde samtalen, idet lejekontrakten skulle underskrives senest den 1. februar 2007. Dette orienterede hun sagsbehandleren om.

Hun medbragte ansøgningen ved samtale den 2. februar 2007, hvor sagsbehandleren tog imod den. Det viste sig, at det ikke var hendes sagsbehandler. Sagsbehandleren tog alligevel imod hendes ansøgning om hjælp til boligindskud og flytteudgifter.

Ansøgers telefoniske henvendelser og mødet den 2. februar 2007 fremgik ikke af kommunens journaloplysninger.

Kommunen gav efterfølgende afslag på hjælp til boligindskud og på en halv måneds husleje, i alt 14.100 kr., samt flyttehjælp på 3-4.000 kr.

Kommunen begrundede afgørelsen med, at ansøger havde underskrevet lejekontrakten den 1. februar 2007. Kommunen kunne ikke yde hjælp til udgifter, som ansøger allerede havde påtaget sig.

Ligeledes vurderede kommunen, at ansøger ud af sit månedlige rådighedsbeløb havde haft mulighed for selv at spare op, da hun havde været vidende om, at hun inden for en overskuelig periode skulle etableres i en ny lejlighed.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger efter hendes egne oplysninger blev tilbudt lejligheden den 21. januar 2007 og søgte kommunen om hjælp den 31. januar 2007.

Nævnet henviste til, at der normalt ikke kunne ydes hjælp til udgifter, som ansøger havde pådraget sig, før kommunen var ansøgt om hjælp.

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at se bort fra dette udgangspunkt.

Ansøger havde været forberedt på, at hun på et tidspunkt skulle flytte til egen bolig og i den forbindelse afholde udgifter til at få sit indbo afhentet fra opmagasinering. Hun havde siden oktober 2006 og til februar 2007 haft ophold ved sin mor. I denne periode havde hun efter det oplyste haft et månedligt rådighedsbeløb på 4.563 kr.

Kommunen skulle undersøge, om notatpligten var blevet overholdt.

Ansøger klagede over nævnets afgørelse.

I udtalelsen af 19. marts 2008 oplyste kommunen, at der blev afholdt et gruppemøde, hvor sagsbehandlerne var blevet forespurgt om telefonopringninger og e-mails, og at alle konstaterede, at der ikke havde været dialog med ansøger udover det anførte på journalen.

Kommunen traf efterfølgende afgørelse om, at notatpligten var overholdt, idet ansøgers samtale ikke beroede på oplysninger, der ville have været af afgørende betydning for sagens videre forløb.

Det var beklageligvis ikke blevet noteret, at hun var til samtale den 2. februar 2007. Der blev dog ikke afholdt en egentlig samtale, da sagsbehandleren opdagede, at ansøger havde en anden sagsbehandler. Sagsbehandleren tog imod ansøgningen om boligindskud og formidlede dette videre.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af rækkevidden af dispensationsmuligheder i aktivlovens § 88 i en situation, hvor der var søgt om depositum til lejlighed.

Der var grundlag for at dispensere fra betingelsen i aktivlovens § 88 om, at der skulle ansøges om hjælp, før udgiften afholdtes. Kvinden havde ret til hjælp til boligindskud efter aktivlovens § 85. Kvinden havde ikke ret til hjælp til en halv måneds husleje og flytteomkostninger

Det kunne ikke udelukkes, at kvinden telefonisk havde oplyst kommunen om, at hun havde fået tilbudt en lejlighed.

Det forhold, at hun talte med den forkerte sagsbehandler, fritog ikke kommunen fra at give hende den nødvendige vejledning og rådgivning.

Ankestyrelsen vurderede derfor, at der var grund til at se bort fra, at kommunen modtog hendes skriftlige ansøgning den 2. februar 2007.

Det fremgik af forarbejderne til aktivloven, at der ikke var krav om, hvilken form ansøgningen skulle have. En ansøgning kunne derfor være skriftlig eller mundtlig.

Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på ansøgers og kommunens oplysninger om sagens forløb, herunder at kommunen selv anerkendte, at mødet den 2. februar 2007 ikke var påført journalen.

Ved afgørelsen om, at ansøger havde ret til at få hjælp til boligindskud, vurderede Ankestyrelsen, at flytningen til ny lejlighed forbedrede hendes boligforhold, og at hun selv ikke havde mulighed for at afholde denne udgift.

Ved afgørelsen om afslag på hjælp til betaling af en halv måneds husleje og flytteomkostninger vurderede Ankestyrelsen, at ansøger havde mulighed for at spare op til disse udgifter.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger på dette tidspunkt var højgravid. Hun havde siden oktober 2006 opholdt sig hos moderen. Hun havde efter det oplyste haft ca. 4.500 kr. til rådighed efter hendes faste udgifter var betalt.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.