En fader, der havde del i forældremyndigheden over et barn, havde i juni 2006 givet samtykke til ændring af anbringelsesstedet for barnet.
Kommunen traf i december 2006 afgørelse om ændring af anbringelsesstedet for barnet, fordi hun havde et behandlingsbehov, som plejefamilien ikke kunne tilgodese. Barnet skulle derfor flyttes i januar 2007 til et andet opholdssted.
Moderens advokat klagede over afgørelsen om flytning af barnet til det sociale nævn.
Det sociale nævn ophævede kommunens afgørelse om ændring af anbringelsesstedet.
Sagen blev sendt tilbage til kommunen til fornyet vurdering og afgørelse efter servicelovens 69, stk. 3 og 4.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunen ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om ændring af anbringelsesstedet, fordi moderen ikke havde meddelt samtykke hertil, og kommunen havde undladt at forelægge sagen for børn og unge-udvalget, jf. dagældende servicelovs § 55, stk. 3 og 4 og Ankestyrelsens principafgørelse C-27-03.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at barnet havde været anbragt uden for hjemmet siden marts 2003 med samtykke fra forældremyndighedens indehavere efter dagældende servicelovs § 40, stk. 3, nr. 8.
Nævnet lagde samtidig vægt på, at ændringen af anbringelsesstedet var sket ud fra formålet med anbringelsen, herunder barnets behov for struktur, regler, forudsigelighed og forberedelse og konsekvenser. Kommunens afgørelse var truffet uden samtykke fra moderen.
Nævnet anførte, at efter bestemmelserne i dagældende servicelovs § 55, stk. 4 og 5, nu § 69, stk. 4 og 5, krævede en ændring af anbringelsessted samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Kunne samtykke ikke opnås, skulle der ske en forelæggelse af sagen for børn og unge-udvalget, som traf afgørelse om betingelserne for en anbringelse uden samtykke var til stede. Hvis børn og unge-udvalget traf afgørelse om, at der var et anbringelsesgrundlag efter dagældende § 42, nu § 52, kunne kommunen træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted efter serviceloven § 55, stk. 1, nu § 69, stk. 1.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at den principafgørelse nævnet henviste til, ikke kunne anvendes, idet der i principafgørelsen kun var én indehaver af forældremyndigheden. Afgørelsen var derfor ikke dækkende for aktuelle sag, hvor der var fælles forældremyndighed.
Kommunen henviste videre til dagældende vejledning om særlig støtte til børn og unge, punkt 210, hvor der ikke specifikt var taget stilling til spørgsmålet om delt forældremyndighed.
Det var kommunens opfattelse, at Ankestyrelsen ikke overordnet havde taget stilling til spørgsmålet om forlæggelse for børn og unge-udvalget, når der var delt forældremyndighed.
Nævnet havde ikke taget stilling til de faktuelle forhold i sagen. Der var delt forældremyndighed mellem moderen og faderen. Faderen gav samtykke til ændring af anbringelsesstedet. Der havde fra kommunens side været forsøgt etableret kontakt til moderen ad flere omgange. Der var sendt breve til moderen til de officielt kendte adresser, men forgæves.
Der var telefonisk aftalt et møde med moderen, der imidlertid aflyste dette samt efterfølgende møder. Det havde således været umuligt at få moderens tilkendegivelse af, hvorvidt der blev givet samtykke til ændring af anbringelsesstedet.
Kommunen gennemførte ændringen af anbringelsesstedet under henvisning til samtykket fra faderen, som havde del i forældremyndigheden. Det var således kommunens opfattelse, at kommunen var berettiget til at iværksætte ændring af anbringelsessted uden forelæggelse for børn og unge-udvalget. Det måtte stå for egen regning, hvis man som forældremyndighedsindehaver ikke reagerede på henvendelser vedrørende barnet eller ikke mødte op til aftalte møder.
Hvis man ikke var enig i, hvordan fælles forældremyndighed blev udøvet, var man henvist til en afklaring ved Statsforvaltningen eller ved civilt søgsmål at få tillagt den fulde forældremyndighed. Dette var ikke et anliggende for børn og unge-udvalget.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af samtykket til ændring af anbringelsessted, når der var fælles forældremyndighed.
