Ankestyrelsens principafgørelse 2-09

2009

Resume:

En påvist forværring af en forudbestående sygdom kan fortsat anerkendes som en ulykke, hvis forværringen er forårsaget af en pludselig hændelse eller påvirkning inden for 5 dage. Vurderingen skal foretages ud fra en samlet vurdering af alle tre momenter i ulykkesbegrebet (personskade- pludselig hændelse/påvirkning - årsagssammenhæng). Hvis forværringen anerkendes som en ulykke indgår betydningen af en forudbestående sygdom ved eventuel erstatningsudmåling.

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet et antal sager om anerkendelse af en ulykke, når der har været tale om forudbestående sygdom.

I de konkrete sager fandt Ankestyrelsen i to tilfælde, at en pludselig hændelse, der havde forårsaget en forværring af en forudbestående sygdom, kunne anerkendes som en ulykke. I vurderingen indgik, at der var tale om en direkte og betydelig belastning, som var egnet til at medføre den beskrevne forværring/skade.

I to tilfælde vurderede Ankestyrelsen, at det ved en beskeden og indirekte belastning, hvor der tillige var dokumenteret massiv forudbestående sygdom, ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var sket en ulykke, selv om der var tidsmæssig sammenhæng mellem forværringen og hændelsen.

I sag nr. 1 (Principafgørelse 1-09) var der ikke tale om en ulykke, da en beskæftigelsesvejleder ville undvige et slag mod hovedet og fik forværrede nakkesmerter og diskusprolaps. Sikrede havde forud haft nakkeproblemer og var kort forinden hændelsen blevet henvist til undersøgelse på sygehus for en mulig diskusprolaps i nakken.

I sag nr. 2 (Principafgørelse 2-09) var der tale om en ulykke, da en tømrer ved et akavet løft af en tung sav fik en forværring af en forudbestående skuldersygdom.

I sag nr. 3 (Principafgørelse 3-09) var der ikke tale om en ulykke, da en personlig hjælper ved håndtering af en lammet person fik forværrede lænderygsmerter. Sikrede havde forud haft lænderygsmerter, og ved efterfølgende lægelig udredning blev der fundet betydelige degenerative forandringer og diskusprolaps.

I sag nr. 4 (Principafgørelse 4-09) var der tale om en ulykke, da en dagplejer trak en tvillingebarnevogn op ad en kældertrappe og fik et knæk i ryggen, da en pedal satte sig fast mellem to trin. Sikrede fik efterfølgende konstateret osteoporose og et brud på en lændehvirvel.

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 6, stk. 1

Sag nr. 2 (j.nr. 1210145-08)

Sikrede arbejdede som tømrer og skulle den 29. oktober 2007 løfte en afkortersav på 40x50 cm med en vægt på 30 kilo ind i en bil. Der var tale om et akavet løft, idet saven var svær at håndtere og skulle løftes henover noget andet værktøj i strakte arme. Ved løftet kom der en lyd fra venstre skulder som stof, der blev revet over. Ved lægelig udredning fandtes der ruptur af supraspinatussenen og 1/2 af infraspinatussenen. Sikrede var tidligere blevet opereret 3 gange i venstre skulder.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 22. april 2008 afgørelse om afslag på anerkendelse som en ulykke.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Ulykken den 29. oktober 2007, hvor sikrede fik overrevet supraspinatussenen og ½ af infraspinatussenen i venstre skulder ved et akavet løft af en tung sav, var en arbejdsskade, der havde medført forværring af sikredes forudbestående skuldersygdom.

Ankestyrelsen vurderede, at løftet af en afkortersav på 30 kilo, der blev foretaget i en akavet stilling og med strakte arme, var egnet til at medføre en forværring i form overrivning af supraspinatussenen og ½ af infraspinatussenen af sikredes forudbestående sygdom i venstre skulder.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede i forbindelse med arbejdet som tømrer den 29. oktober 2007 løftede en svær håndterbar afkortersav på cirka 30 kilo med målene 40 x 50 cm ind i en bil. Sikrede oplyste, at løftet blev foretaget i en akavet arbejdsstilling med strakte arme ind over noget andet værktøj med en højde på cirka 30 cm. Højden på bilens lad var 60 cm. I forbindelse med løftet kom der en lyd fra sikredes venstre skulder som stof, der blev revet over. Ultralydsscanning viste ruptur af supraspinatussenen. Ved efterfølgende operation sås total ruptur af supraspinatussenen og ½ af infraspinatussenen.

Sikrede fik i år 2000 en læsion i venstre supraspinatussene, som var ubehandlet indtil 2004, hvor sikrede blev opereret 2 gange. Herefter havde sikrede daglige smerter i venstre skulder. I 2006 blev sikrede opereret for tredje gang i venstre skulder for en mindre længdegående ruptur midt på supraspinatussenen. Infraspinatussenen var uden tegn på læsioner. Af operationsbeskrivelse af 23. januar 2006 fremgik, at supraspinatussenen var blød, let sprød og ikke egnet til yderligere reparation.

Ankestyrelsen fandt, at sikrede havde en forudbestående skuldersygdom i form af forudbestående svaghed i venstre skulders senevæv som følge af tidligere senelæsion og behandling heraf.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den pludselige hændelse den 29. oktober 2007, hvor sikrede under akavede forhold løftede en vanskeligt håndterbar sav på 30 kilo i strakte arme, var relevant belastende i forhold til at forårsage en forværring af sikredes forudbestående venstresidige skuldersygdom. Ankestyrelsen fandt det således tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var tale om en ulykke.

Dato for underskrift

26.01.2009

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 15. november 2019, da den er erstattet af principmeddelelse 61-19.

Paragraf

§ 5 § 6

Journalnummer 

1210145-08