Ankestyrelsens principafgørelse 143-09

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 58, stk. 1, nr. 1, § 58, stk. 1, nr. 2 og § 58, stk. 1, nr. 4

Drengen kom til Danmark som 10 årig via familiesammenføring med faderen. Han var vokset op hos sin farmor og onkel og dennes kone og deres børn, idet hans mor forlod familien, da han var spæd. Faderen forlod familien, da drengen var 1 år gammel, og havde således ikke set sin søn i 9 år, før de blev familiesammenført.

Drengen havde været meget overladt til sig selv, idet faderen først kom hjem omkring mellem kl. 19 og 22. Han havde således selv lavet mad, når hans far ikke var hjemme og læst lektier, og drengen havde brugt tiden på at læse og se tv. Dette fremgik af gentagne underretninger fra skoler og institutioner. Faderen havde endvidere ikke deltaget i skole-hjemsamtaler og andre møder på skolerne. Herudover fremgik det af flere underretninger, at faderen havde slået drengen, hvilket han også havde erkendt.

Pædagogisk-psykologisk vurdering af drengen viste, at han havde nogle særlige vanskeligheder.

Der var i sagen foretaget undersøgelse af drengens og faderens forhold, og drengen var tildelt fast kontaktperson. Senere blev drengen akutanbragt med faderens samtykke, da drengen overfor en kammerat og kammeratens far havde oplyst, at han var blevet slået med et jernrør af sin far.

Skadejournal fra hospital på tidspunktet for anbringelsen oplyste, at drengen var blevet slået med et jernrør på højre overarm og mod højre hånd 3 dage tidligere.

Anbringelsen af drengen blev ændret til en anbringelse uden samtykke, da faderen ikke ville give sit samtykke til ændring af drengens anbringelsessted.

Ankestyrelsen vurderede, at drengen ikke kunne bo hjemme, da der var åbenbar risiko for, at hans sundhed og udvikling ville lide alvorlig skade ved ophold i hjemmet, og da problemerne ikke kunne løses på anden måde.

Årsagen til det var, at faderen på grund af begrænsede personlige ressourcer og hans ustabile måde at leve på ikke kunne give drengen tilstrækkelig omsorg i dagligdagen og sikre ham den ro, tryghed, stimulation og støtte, som han havde brug for. Desuden havde drengen nogle særlige behov og problemer, der skulle tilgodeses.

Årsagen var endvidere, at faderen havde erkendt, at han havde udsat drengen for vold flere gange.

Ankestyrelsen henviste til, at faderen ikke havde de tilstrækkelige personlige ressourcer, der var nødvendige for at sikre drengen en god udvikling og sundhed. Desuden var det beskrevet, at faderen havde overladt drengen meget til sig selv blandt andet vedrørende praktiske forhold i hjemmet og lektielæsning, medens han havde været på arbejde til sent om aftenen, at han ikke havde deltaget i skole- og hjemsamtaler og andre møder på skolerne trods gentagne henvendelser herom, samt at han havde erkendt, at han flere gange var blevet så frustreret over, at drengen ikke havde hørt efter, hvad han havde sagt, at han til sidst havde slået ham.

Ankestyrelsen noterede sig endvidere, at faderen endnu ikke havde besøgt sin søn på opholdsstedet, samt at det endnu ikke havde været muligt fra forvaltningens side at etablere samvær mellem faderen og sønnen.