Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om hvorvidt der kan ske anerkendelse af Parkinsons sygdom og de anmeldte symptomer som en erhvervssygdom.
Resultatet er:
• Vi kan ikke anerkende din sygdom som erhvervssygdom
Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.
Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.
Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse:
Fortegnelsen over erhvervssygdomme:
Parkinsons sygdom og de anmeldte symptomer i form af rysten i højre arm og hånd, uro/snurren/sitren i krop og ben, ømhed og smerter i led, arme og ben, samt koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse, svimmelhed og periodevise depressioner som følge af udsættelse for kviksølv er ikke nævnt i Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme.
Vi kan anerkende sygdomme, som er optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis de betingelser, som er nævnt i forbindelse med sygdommen, er opfyldt.
I medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme er det muligt, at få anerkendt hjerneskade/demens eller skader på nyrerne efter udsættelse for kviksølv. Endvidere er det muligt at få anerkendt eksem efter udsættelse for kviksølv.
Du har således ikke fået påvist en sygdom omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme som følge af udsættelse for kviksølv.
Parkinsons sygdom er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme efter svær udsættelse for mangan.
Manganinduceret parkinsonisme og betingelserne for anerkendelse er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt I. 7.
Det er en betingelse for anerkendelse, at der har været svær erhvervsmæssig udsættelse for mangan og visse af dets forbindelser.
Vi vurderer, at du ikke opfylder betingelsen i fortegnelsen om, at have været svært erhvervsmæssigt udsat for mangan og visse af dets forbindelser.
Vi har lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om erhvervsmæssig udsættelse for mangan.
Sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme:
Selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller
selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke
er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet
1. hvis der foreligger generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng
mellem arbejdsbelastningen og udviklingen af en sygdom
2. hvis det kan dokumenteres, at sygdommen må anses for udelukkende eller
i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art
Der gælder et særligt beviskrav, når vi skal vurdere, om en sygdom, som ikke er
optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan anerkendes. Det er en forudsætning,
at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfælde
er erhvervsbetinget.
Vi kan kun anerkende sygdommen efter, at sagen har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde,
der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi forelægger kun
sager, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.
Vi har ikke fundet grundlag for at bede Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din
sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere din sygdom og symptomer i form af rysten i højre arm og hånd, uro/snurren/sitren i krop og ben, ømhed og smerter i led, arme og ben, samt koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse, svimmelhed og periodevise depressioner
Det fremgår af sagen, at du siden 1964 har arbejdet som klinikassistent. Yderligere fremgår det af sagens oplysninger, at du i perioden 1964 til 1971 under dit arbejde som klinikassistent har været udsat for kviksølv. I den efterfølgende periode, hvor du også har arbejdet som klinikassistent, har du alene været udsat for kviksølv i meget beskedent omfang. Det fremgår af oplysningerne fra Arbejdsmedicinsk Klinik, at du i 2001 begyndte at få rysten svarende til højre hånd og arm. Efterfølgende fik du hos specialpraktiserende neurolog konstateret Parkinsons sygdom. Det er i sagen oplyst, at du ikke havde symptomer på kviksølvsforgiftning under arbejdet som klinikassistent i perioden, hvor du var udsat for kviksølv, samt at symptomerne er opstået efter udsættelsens ophør.
I 2006 blev det besluttet, at gennemføre en vurdering af, om tandklinikassistenter var blevet syge af at arbejde med kviksølv. Der blev foretaget en uvildig gennemgang af litteraturen på området, hvor formålet var at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden på området både nationalt og internationalt. Endvidere blev der gennemført en registerundersøgelse til belysning af om klinikassistenter og tandlæger, sammenlignet med relevante kontrolgrupper, har en øget forekomst af en række lidelser og om en eventuelt øget forekomst kan relateres til udsættelse for kviksølv.
Tandklinikassistenter har især tidligere (før 1970) været udsat for kviksølv, men i betydeligt mindre omfang end andre erhvervsgrupper, der har været udsat.
I gennemgangen af litteraturen om kviksølv og tandklinikassistenter er betydningen af udsættelse for kviksølv blandt tandklinikassistenter vurderet. Der blev i gennemgangen ikke fundet evidens for, at udsættelserne for kviksølv hos klinikassistenter i gennemsnit havde medført koncentrationer af kviksølv over de tilladte grænseværdier, målt i blod og urin hos de udsatte. Der kunne påvises koordinationsforstyrrelser hos personer, der på undersøgelsestidspunktet havde øget kviksølvindhold i blod eller urin, men i de foreliggende undersøgelser fandtes ikke sikre holdepunkter for objektive tegn på sygdom efter udsættelse på de niveauer klinikassistenter har været udsat for.
Det fandtes endvidere mindre sandsynligt, at tidligere udsættelse for kviksølv kunne føre til sygdom opstået efter at udsættelsen for kviksølv var ophørt.
Der fandtes begrænsede holdepunkter for en påvirkning af den neuropsykologiske funktion ved større udsættelse i tandplejen samt der fandtes moderate holdepunkter for, at påvirkningen af den neuropsykologiske funktion svinder eller forbliver uændret ved ophør af udsættelsen.
Ved registerundersøgelsen fandtes der ikke holdepunkter for, at udsættelsen for kviksølv øger risikoen for dårligt helbred målt på dødelighed, indlæggelser, multipel sclerose, fertilitet og aborter eller på fødselsudfald.
På baggrund af ovenstående vurderer Ankestyrelsen, at for at en sammenhæng mellem kviksølvudsættelse og sygdom er sandsynlig, skal der være opstået typiske symptomer på forgiftning i forbindelse med udsættelsen ligesom symptomerne fortsat skal have været til stede fra tidspunktet for forgiftningen og frem. Typiske symptomer på forgiftning er rysten på fingre, hænder, øjenlåg samt besvær med finmotorik, personlighedsforandring (især sygelig irritabilitet) samt tandkødsbetændelse og øget spytdannelse. Kviksølvsforgiftning opstår ved niveauer af kviksølv i urinen på mere end 500 nmol/liter.
Vi vurderer på baggrund af ovenstående derfor, at der ikke er medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem din type arbejde som klinikassistent, hvorunder du har været udsat for kviksølv og udvikling af Parkinsons sygdom og symptomer i form af rysten i højre arm og hånd ryster, uro/snurren/sitren i krop og ben, ømhed og smerter i led, arme og ben, samt koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse, svimmelhed og periodevise depressioner.
Vi vurderer endvidere, at dit arbejde som klinikassistent, hvorunder du har været udsat for kviksølv, heller ikke har indebåret sådanne særlige påvirkninger, at det med overvejende sandsynlighed har medført en særlig risiko for udvikling af Parkinsons sygdom og symptomer i form af rysten i højre arm og hånd ryster, uro/snurren/sitren i krop og ben, ømhed og smerter i led, arme og ben, samt koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse, svimmelhed og periodevise depressioner.
Vi beder derfor ikke Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere din Parkinsons sygdom og symptomer i form af rysten i højre arm og hånd, uro/snurren/sitren i krop og ben, ømhed og smerter i led, arme og ben, samt koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse, svimmelhed og periodevise depressioner.
Oplysningerne om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår særligt af anmeldelsen modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 20. november 2006, journal fra Arbejdsmedicinsk Klinik dateret den 27. februar 2006, samt journal fra speciallæge i neuromedicin.
