Ankestyrelsens principafgørelse 244-09

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 2

Tilskadekomne hjalp på opfordring en kammerat med indfangning af kreaturer, som havde gået på græs hele sommeren og skulle ind til vinteren. Han kom til skade, da en kalv sparkede ham på knæet. Tilskadekomne havde kendskab til arbejdet med indfangning af kreaturer, da han var opvokset på en gård. Arbejdet den pågældende dag tog cirka 4 timer. Hvis tilskadekomne ikke havde hjulpet, skulle en af kammeratens andre ulønnede medhjælpere have udført arbejdet.

Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at tilskadekomne ikke var omfattet af lovens personkreds, og tilskadekomne påklagede denne afgørelse til Ankestyrelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår en person kan anses for at være omfattet af lovens personkreds.

Ankestyrelsen vurderede at tilskadekomne var omfattet af lovens personkreds.

For at være omfattet af arbejdsskadesikringsloven kræves et antagelsesforhold. Et antagelsesforhold forudsætter, at der foreligger en form for en opfordring eller en aftale mellem den, der udfører, og den, der får udført arbejdet. Et antagelsesforhold indebærer normalt også, at den, der får udført arbejdet, er den, der tilrettelægger arbejdet. I nogle situationer er det vanskeligt at udskille tilfælde, hvor der er tale om antagelsesforhold, der er omfattet af loven, fra situationer, hvor der ikke foreligger antagelsesforhold, men private tjenester, som falder uden for lovens område.

Ankestyrelsenhar vurderetat den beskrevne hændelse den 22. november 2007 var en håndsrækning, og attilskadekomne var omfattet af lovens personkreds. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der var tale om hjælp til en kammerat ydet på opfordring. Hjælpen var nødvendig, således at andre skulle have været involveret, hvishan ikke havde hjulpet. Ankestyrelsenlagde desudenvægt på, attilskadekomne havde erfaring med indfangning af kreaturer og arbejdet cirka tog 4 timer.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Arbejdsskadestyrelse skulle herefter som 1. instans tage stilling til om hændelsen kunne anerkendes som en arbejdsskade.