En kvinde var af kommunen fundet berettiget til revalidering til guldsmed, såfremt hun kunne finde en lønnet praktikplads.
Der blev derfor givet afslag på revalideringsydelse i form af løntilskud til selve elev-lærlingelønnen i forbindelse med uddannelsen til guldsmed.
Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at kvinden ikke var omfattet af den personkreds, dervar berettiget til løntilskud til elev-lærlingelønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 51, stk. 3, nr. 2.
Nævnet lagde vægt på, at denne personkreds omfattede personer, der havde behov for tilbud om revalidering i et elev- eller lærlingeforløb, og som på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alenevar i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats, hvorfor de havde meget vanskeligt ved at få en læreplads.
Kvinden klagede over afgørelsen.
I klagen tilAnkestyrelsenoplyste hun, at symptomerne grundet den kroniske mave/tarmlidelse var omfattende.
Hun henviste blandt andet til dokumentation fra speciallæge, hvor det var beskrevet, at der kunne forventes vekslende sygdomsaktivitet med følge af sygedage, medicinering, mindre fysisk og psykisk overskud, eventuel indlæggelse, operation og derved en meget svingende arbejdsindsats. Dette var underbygget af embedslægen, som endvidere havde pointeret, at en fuldtidsbeskæftigelse måske næppe var mulig.
Kvinden oplyste endvidere blandt andet, at hun på grund af sygdommen Morbus Crohn dagligt led af kronisk diarre, og når det var allerværst var hun plaget af stærke smerter og fysisk træthed. Det betød, at hun havde svært ved at indgå en uddannelsesaftale på lige fod med andre raske personer, da lidelsen ville forvolde problemer i forhold til en stabil arbejdsindsats.
Kvinden mente, der var væsentlig forskel på de forskellige kommuners vurdering af, hvornår man var syg nok, og om man derved havde meget svært ved at få en læreplads.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af reglen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 51, stk. 3, nr. 2.