Ankestyrelsens principafgørelse 140-09

2009

Resume:

Sygedagpenge for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med samme beløb, uanset om modtageren er meldt ledig inden eller under sygeperioden.

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 51

Enkvinde blevi 2006 sygemeldt fra sit arbejde. Den 30. april 2008 fratrådte hun sin stilling.

Ved dagpengespecifikation af 29. maj 2008 fik hun alene udbetalt for 32 timer. I den forbindelse henviste kommunen til § 47 i sygedagpengeloven. Kvinden klagede over denne afgørelse, idet hun var fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.

På baggrund af klagen og nye oplysninger regulerede kommunen ved dagpengespecifikation af 26. juni 2008 udbetalingen for perioden 1. maj 2008 til 25. maj 2008. Efterfølgende klage handlede udelukkende om, hvilken bestemmelse i sygedagpengeloven kommunen skulle henvise til.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og vurderede, at der skulle henvises til § 51 i sygedagpengeloven. I den forbindelse lagde nævnet vægt på principperne i Principafgørelse D-39-91 om, at sygedagpenge til et medlem af en arbejdsløshedskasse, der blev ledig under en sygeperiode, skulle udgøre samme beløb, som den sygemeldte ville være berettiget til i arbejdsløshedsdagpenge.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at det var kommunens opfattelse, at beregning kun skulle ske efter sygedagpengelovens § 51, hvis modtageren var meldt ledig inden sygemeldingen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hjemlen, når et medlem af en arbejdsløshedskasse blev ledigt under en sygeperiode, og for eventuelt at afløse Principafgørelse D-39-91.

Dagpenge for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse skulle beregnes efter sygedagpengelovens § 51.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at beregningen af sygedagpenge for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse skulle ske efter § 51, uanset om modtageren var meldt ledig inden eller under sygeperioden.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at det fremgik af loven, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Udvalget lagde endvidere vægt på, at der i lovbemærkninger til § 51 var anført, at bestemmelsen om beregning af sygedagpenge til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse svarede til dagældende lovs § 9, stk.3.

Beskæftigelsesudvalget lagde desuden vægt på, at Ankestyrelsens Dagpengeudvalg i en tidligere afgørelse D-39-91 havde truffet afgørelse om, at ret til sygedagpenge til et medlem af en arbejdsløshedskasse, der blev ledig under en sygeperiode, skulle udgøre det samme beløb, sommedlemmet kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvismedlemmet ikke var blevet syg, jf. dagældende dagpengelovs § 9, stk.3.

Beskæftigelsesudvalget vurderede på denne baggrund, at nævnets afgørelse var i overensstemmelse med loven og Ankestyrelsens praksis.

Ankestyrelsen Beskæftigelsesudvalg komsåledes til samme resultat som beskæftigelsesankenævnet.

Dato for underskrift

29.06.2009

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 22. september 2020, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 47 § 9 § 51

Journalnummer 

7000393-08