Ankestyrelsens principafgørelse 99-09

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 3

Lønmodtageren var uddannet lægesekretær og havde arbejdet som sådan i mange år, senest i 30 timer om ugen. Hendes varighedsbegrænsning indtrådte 30. juni 2008.

Hun blev sygemeldt på grund af rygsmerter den 13. april 2007. Hun havde da haft rygproblemer i flere år, og det var disse, der forværredes i 2007. En MR-scanning viste betydelige degenerative forandringer i både lænderyg og nakke.

Hun blev den 29. maj 2008 undersøgt af en ortopædkirurg. På baggrund af undersøgelsen og en forinden foretaget MR-scanning konkluderede han, at lønmodtageren havde en udtalt arthrose.

Det fremgik af speciallægeerklæringen, at lønmodtageren på tidspunktet for undersøgelsen var skrevet op til operation af lænden i form af stivgørende operation, og at denne var berammet til 12. august 2008.

Af speciallægeerklæringen fremgik også, at det foreløbige resultat af operationen ville kunne vurderes efter ca. 3 måneder, men at det ville vare minimum ½ år, før hun ville kunne genoptage arbejdet i ikke-rygbelastende stillinger. Rygbelastende arbejde ville hun formentlig ikke blive i stand til at udføre.

Kommunen traf 1. juli 2008 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at forlænge sygedagpengene ud over 30. juni 2008 med den begrundelse, at det var uvist, om hun kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse med den begrundelse, at lønmodtageren på tidspunktet for kommunens afgørelse afventede behandling (operation), efter hvilken hun vurderedes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 x 52 uger. Der blev henvist til ovennævnte ortopædkirurgiske speciallægeerklæring.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at afgørelsen ikke var i overensstemmelse med praksis, at prognosen ikke var sikker nok, at det ikke var sikkert, at operationen overhovedet ville blive gennemført, og at en operation generelt skulle være gennemført, før man kunne foretage en konkret og individuel vurdering af de fremtidige erhvervsmæssige muligheder.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af praksis for så vidt angik forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter lovens § 27, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den sygemeldte ved varighedsbegrænsningens indtræden ventede på en operation.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at lønmodtageren havde ret til at få forlænget sygedagpengeudbetalingen ud over den 30. juni 2008.

Med hensyn til den planlagte operation, som var et kendt indgreb, måtte det anses for overvejende sandsynligt, at lønmodtageren ville være i stand til at genoptage arbejdet indenfor 2 x 52 uger fra varighedsbegrænsningens indtræden.

Udbetalingen af sygedagpenge kunne forlænges ud over den generelle varighedsbegrænsning, bl.a. når den sygemeldte på tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden var under eller ventede på en lægelig behandling, og efter en lægelig vurdering skønnedes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 x 52 uger fra varighedsbegrænsningen at regne.

En operation var en lægelig behandling. En person, der ventede på en operation, var derfor omfattet af bestemmelsens personkreds.

Ved beregningen af de 2 x 52 uger skulle bortses fra ventetid på behandling på offentligt sygehus.

Lønmodtageren var den 29. maj 2008 til undersøgelse hos ortopædkirurgisk overlæge. Hun var på dette tidspunkt skrevet op til operation af lænderyggen, med en stivgørende operation. Lægen vurderede, at det ville tage mindst ½ år fra operationen at regne, før hun ville blive i stand til at genoptage et ikke-rygbelastende arbejde. Med en succesfuld operation kunne man forvente en klar bedring af tilstanden, men med en vis risiko for restsymptomer. I første omgang burde man satse på for eksempel en ½-tidsstilling.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren forud for sygemeldingen var beskæftiget som lægesekretær 30 timer om ugen. Hun havde ifølge kommunens journal udtalt, at en arbejdstid på 25 timer også ville være i orden.

Ankestyrelsen vurderede, at arbejdsfunktionerne som lægesekretær måtte anses for ikke-rygbelastende, ikke mindst da arbejdspladsen kunne indrettes ergonomisk, således at den tilgodeså lønmodtagerens skånehensyn, herunder mulighed for hyppige stillingsskift. Der blev også lagt vægt på, at hun allerede før sygemeldingen havde nedsat tid, og at den arbejdstid, som hun skal kunne genvinde, drejede sig om 25–30 timer om ugen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgstadfæstede således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.