Ankestyrelsens principafgørelse 202-09

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 938 af 25. september 2009 - § 55, stk. 7

Ved etableringen af et løntilskudsjob blev timetallet fastsat til 36 timer om ugen.

Medlemmet arbejdede i nogle måneder i jobbet med løntilskud på 36 timer, men fik derefter et ordinært job på 15 timer ugentligt.

Jobcentret meddelte først, at det supplerende løntilskudsjob herefter ville være 21 timer, men et par dage derefter rettedes det til at være 26 timer. Jobcentret henviste til reglen om nedsættelse af arbejdstiden ved ordinært arbejde i mere end 5 timer.

Beskæftigelsesankenævnet fandt, at den samlede ugentlige arbejdstid i ordinær beskæftigelse og i ansættelsen med løntilskud højst kunne være på 37 timer.

Nævnet fandt, at formålet med tilbuddet for medlemmet, der var til rådighed og forsikret på fuld tid, opfyldtes ved, at det samlede ugentlige timetal i tilbud og ordinær ansættelse højst svarede til fuld sædvanlig arbejdstid. Nævnet antog, at det ikke havde været hensigten med bestemmelsen at øge rådighedskravet ud over fuld, sædvanlig arbejdstid i et tilfælde, hvor fast ordinær beskæftigelse havde et sådant omfang, at det efter reglerne ville føre til, at det samlede timetal i tilbud og ordinær beskæftigelse oversteg sædvanlig arbejdstid.

Nævnet lagde vægt på lovens formål og på, at medlemmet var forsikret ledig arbejdssøgende på fuld tid, og at den overenskomstmæssige arbejdstid var 37 timer ugentligt.

Ved genbehandlingen skulle jobcenteret derfor lægge til grund, at den samlede ugentlige arbejdstid i tilbudet nedsattes med én time for hver times ordinær beskæftigelse ud over 5 timer ugentligt, men nedsattes yderligere, hvis denne beregning medførte et højere samlet timetal end 37 timer om ugen.

I klagen anmodede Jobcenteret om, at sagen blev antaget til behandling med henblik på en præcisering af, hvorledes bestemmelsen i bekendtgørelsen skulle forstås.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, hvorledes den ugentlige arbejdstid i en ansættelse med løntilskud skulle beregnes efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 55, når den ansatte også havde ordinær beskæftigelse på 15 timer om ugen.

Nedsættelsen af arbejdstiden på grund af ordinær beskæftigelse skulle ske med én time for hver times ordinær beskæftigelse ud over 5 timer ugentligt. Der kunne ikke tages hensyn til, at den samlede arbejdstid oversteg 37 timer.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at arbejdstiden, der oprindeligt var på 36 timer, måtte nedsættes på grund af den ordinære beskæftigelse på 15 timer i overensstemmelse med retningslinierne i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter disse regler nedsættes den ugentlige arbejdstid, hvis personen har ordinær beskæftigelse som lønmodtager i mere end 5 timer ugentligt. For hver times ordinær beskæftigelse udover 5 timer ugentligt nedsættes den ugentlige arbejdstid i tilbuddet med én time.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at der ikke i bekendtgørelsen var fastsat regler om fravigelse, hvis den samlede arbejdstid oversteg 37 timer, og at der heller ikke i øvrigt var regler om, at højeste arbejdstid kunne fastsættes til 37 timer.

Beskæftigelsesudvalget var derfor ikke enigt med nævnet i, at der var tilstrækkeligt grundlag for, at arbejdstiden skulle nedsættes under hensyn til, at arbejdstiden samlet oversteg 37 timer.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet.