Ankestyrelsens principafgørelse 4-09

2009

Resume:

En påvist forværring af en forudbestående sygdom kan fortsat anerkendes som en ulykke, hvis forværringen er forårsaget af en pludselig hændelse eller påvirkning inden for 5 dage. Vurderingen skal foretages ud fra en samlet vurdering af alle tre momenter i ulykkesbegrebet (personskade- pludselig hændelse/påvirkning - årsagssammenhæng). Hvis forværringen anerkendes som en ulykke indgår betydningen af en forudbestående sygdom ved eventuel erstatningsudmåling.

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet et antal sager om anerkendelse af en ulykke, når der har været tale om forudbestående sygdom.

I de konkrete sager fandt Ankestyrelsen i to tilfælde, at en pludselig hændelse, der havde forårsaget en forværring af en forudbestående sygdom, kunne anerkendes som en ulykke. I vurderingen indgik, at der var tale om en direkte og betydelig belastning, som var egnet til at medføre den beskrevne forværring/skade.

I to tilfælde vurderede Ankestyrelsen, at det ved en beskeden og indirekte belastning, hvor der tillige var dokumenteret massiv forudbestående sygdom, ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var sket en ulykke, selv om der var tidsmæssig sammenhæng mellem forværringen og hændelsen.

I sag nr. 1 (Principafgørelse 1-09) var der ikke tale om en ulykke, da en beskæftigelsesvejleder ville undvige et slag mod hovedet og fik forværrede nakkesmerter og diskusprolaps. Sikrede havde forud haft nakkeproblemer og var kort forinden hændelsen blevet henvist til undersøgelse på sygehus for en mulig diskusprolaps i nakken.

I sag nr. 2 (Principafgørelse 2-09) var der tale om en ulykke, da en tømrer ved et akavet løft af en tung sav fik en forværring af en forudbestående skuldersygdom.

I sag nr. 3 (Principafgørelse 3-09) var der ikke tale om en ulykke, da en personlig hjælper ved håndtering af en lammet person fik forværrede lænderygsmerter. Sikrede havde forud haft lænderygsmerter, og ved efterfølgende lægelig udredning blev der fundet betydelige degenerative forandringer og diskusprolaps.

I sag nr. 4 (Principafgørelse 4-09) var der tale om en ulykke, da en dagplejer trak en tvillingebarnevogn op ad en kældertrappe og fik et knæk i ryggen, da en pedal satte sig fast mellem to trin. Sikrede fik efterfølgende konstateret osteoporose og et brud på en lændehvirvel.

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 6, stk. 1

Sag nr. 4 (j.nr. 1207024-08)

Sikrede arbejdede som dagplejer og skulle den 8. januar 2007 trække en tvillingebarnevogn op ad en kældertrappe. Barnevognen satte sig pludseligt fast mellem to trin, og sikrede fik et knæk i ryggen. Ved efterfølgende lægelig udredning blev der ved røntgen påvist brud på en lændehvirvel, og sikrede fik konstateret osteoporose (knogleskørhed).

Arbejdsskadestyrelsen traf den 3. april 2008 afgørelse om anerkendelse, méngodtgørelse og erstatning for tab af erhvervsevne.

Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen om anerkendelse og fandt, at ulykken den 8. januar 2007, hvor sikrede

trak en tvillingebarnevogn op ad en kældertrappe og fik et brud i ryggen, var en arbejdsskade. Ankestyrelsen

nedsatte samtidig godtgørelsen for varigt mén og erstatningen for tab af erhvervsevne.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede den 8. januar 2007 i forbindelse med arbejdet som dagplejer skulle trække en tvillingebarnevogn op ad en kældertrappe, og at en pedal satte sig fast mellem to trin. Sikrede mærkede et knæk i ryggen, og der blev efterfølgende konstateret brud på 4. lændehvirvel. Sikrede havde en forudbestående sygdom i form af knogleskørhed, som efter det oplyste ikke havde givet smerter eller symptomer forud for hændelsen den 8. januar 2007.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at påvirkningen, hvor sikrede trak en tvillingebarnevogn op ad en kældertrappe, hvor den ene pedal satte sig fas mellem to trin, var egnet til at medføre brud i sikredes ryg, som i forvejen var svækket på grund af knogleskørhed.

Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at sikrede ikke tidligere havde haft smerter i ryggen eller andre symptomer på knogleskørheden, og at hun ikke tidligere havde haft brud på ryggen på grund af sygdommen, hvilket var udtryk for, at knogleskørheden var på et tidligt udviklingsstadie.

Ankestyrelsen vurderede i den forbindelse, at påvirkningen med træk af en stor og uhandy tvillingevogn op ad en trappe, hvor barnevognen pludselig satte sig fast, udgjorde en så stor belastning, at den efter en konkret lægefaglig vurdering, kunne anses for at være den udløsende årsag til brud i en ryg, som var svækket på grund af knogleskørhed

Dato for underskrift

26.01.2009

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Paragraf

§ 5 § 6

Journalnummer 

1207024-08