Resume:
Der er sket rettidig anmeldelse til en selvforsikret kommunal arbejdsgiver, når arbejdsgiver eller dennes repræsentant i egenskab af nærmeste overordnede leder er blevet orienteret om hændelsen inden for 1 års fristen.
Resume:
Der er sket rettidig anmeldelse til en selvforsikret kommunal arbejdsgiver, når arbejdsgiver eller dennes repræsentant i egenskab af nærmeste overordnede leder er blevet orienteret om hændelsen inden for 1 års fristen.
Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 36
Sagen drejede sig om, hvorvidt der var sket rettidig anmeldelse af en hændelse ved, atsikrede havde anmeldt hændelsen til nærmeste overordnede leder inden for 1 års fristen, selvom kommunen ikke havde taget tilfældet op til behandling eller anmeldt det til Arbejdsskadestyrelsen.
Sagen angik en afdelingsleder for et bosted for handicappede, som var udsat for en hændelse, hvor hun blev verbalt overfaldet og truet med hævn og vold af en kollega. Afdelingslederens kollegaer måtte gå imellem og beskytte afdelingslederen. Politiet blev tilkaldt, hvorefter kollegaen blev fjernet.
Arbejdsskadestyrelsen traf i 2004 afgørelse om, at hændelsen var anmeldt for sent, og at der ikke var særlig grund til at se bort fra fristen for anmeldelse, fordi der ikke var en undskyldelig årsag til den sene anmeldelse.
Ankestyrelsen tiltrådte i 2005 Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at tilfældet var anmeldt for sent, og at der ikke var særlig grund til at se bort fra overskridelse af fristen.
På baggrund af oplysninger frasikredes forbund i 2008 besluttede Ankestyrelsen i 2009 at genoptage sagen på forvaltningsretligt grundlag.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der var sket rettidig anmeldelse til en selvforsikret kommunal arbejdsgiver.
Ankestyrelsen genoptog sagen på forvaltningsretligt grundlag og vurderede, at hændelsen var anmeldt rettidig. Arbejdsskadestyrelsen skulle herefter tage stilling til, om hændelsen kunne anerkendes som et ulykkestilfælde.
Ankestyrelsen fandt, at en hændelse måtte anses for rettidig anmeldt til en selvforsikret kommunal arbejdsgiver, hvis arbejdsgiver eller dennes repræsentant inden for 1 års fristen blev orienteret om hændelsen.
Ankestyrelsen fandt, at det forhold, at sikredes nærmeste overordnede leder blev orienteret om hændelsen inden for 1 år fra skadedatoen, var tilstrækkeligt til, at kommunen som sådan havde fået kendskab til hændelsen inden for 1 års fristen.
Det var i den forbindelse uden betydning, at arbejdsgiveren ikke havde taget tilfældet op til behandling eller anmeldt det til Arbejdsskadestyrelsen.
Dato for underskrift
30.10.2009
Offentliggørelsesdato
10.07.2013
Denne principafgørelse er kasseret den 15. november 2019, da den er erstattet af principmeddelelse 62-19.
Paragraf
§ 36
Journalnummer
1001440-08