Ankestyrelsen ændrede oghjemviste sagentil kommunen, som skulle foretage en konkret vurdering af, om drengen alene eller hovedsageligt var optaget i det særlige dagtilbud af behandlingsmæssige årsager, eller om optagelsen i det særlige dagtilbud var sket på et andet grundlag end det behandlingsmæssige.
Der var ikke hjemmel i lovgivningen til alene at yde 50 procent tilskud til ophold i et særligt dagtilbud med den begrundelse, at forældrene også havde et pasningsbehov.
Det fremgik af bekendtgørelse om tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, at kommunalbestyrelsen skulle yde 100 procent tilskud til ophold i et særligt dagtilbud, hvor et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne var optaget alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde, og såfremt optagelsen i et særligt dagtilbud var sket på et andet grundlag end af behandlingsmæssige grunde give tilskuddet efter reglerne i dagtilbudsloven.
Kommunen skulle således fortage en konkret vurdering af, om drengen opholdt sig i det særlige dagtilbud alene eller hovedsageligt af behandlingsmæssige grunde, eller om det var sket på et andet grundlag.
Hvis drengen var optaget i det særlige dagtilbud af behandlingsmæssige årsager, var det uden betydning, om forældrene også havde et pasningsbehov. Bestemmelsen knyttede sig til barnets behov for den behandling, som et særligt dagtilbud kunne yde. Kommunen skulle således foretage en vurdering af grunden til optagelse i det særlige dagtilbud. Hvis der var tale om, at det alene eller hovedsageligt skyldes barnets behov for behandling, skulle der ydes 100 procent fripladstilskud, også selvom forældrene alligevel ville have haft et pasningsbehov. Hvis kommunen derimod vurderede, at det hovedsageligt var andre grunde end behandlingsmæssige, der var årsag til, at barnet var i specialinstitutionen, fandt de almindelige regler om fripladstilskud anvendelse.
Reglerne i dagtilbudsbekendtgørelsens § 41 om, at der ydes tilskud på 50 procent af forældrebetalingen, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud, knytter sig til den situation, at et barner optaget i et almindeligt dagtilbud af behandlingsmæssige årsager, og kan således ikke benyttes i den situation, hvor barneter optaget i et særligt dagtilbud kombineret med et pasningsbehov.