Ankestyrelsens principafgørelse 203-09

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 9a, stk. 4, 1. pkt.

En pige havde frem til 1. september 2007 haft bopæl i B kommune. Pigens forældre var i forbindelse med deres separationblevet enige om, at hun skulle flytte med sin far tilA kommune ogder var ikkebegrundet formodning for, at denne melding ikke var reel. Pigen blev tilmeldt folkeregistret iA kommune per 1. september 2007 og havde været det indtil 2. juni 2008.

A kommune meddelte den 15. januar 2008, atB kommune var handlekommune i forhold til en 14 årig pige. A kommune begrundede det med, at pigen var anbragt efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8.

Det sociale nævn fandt, atA kommune havde handle- og betalingsforpligtelsen over for pigen fra den 1. september 2007. Afgørelsen bestyrkedes yderligere ved, at hun efter sit ophold på en specialskole i uge 7, år 2008, tog ophold hos sin far iA kommune.

Nævnet lagde vægt på, at pigen havde ophold på specialskolen, og at denne efter det oplyste ikke var et godkendt anbringelsessted efter §§ 67 og 142 i serviceloven, men en specialkostskole, hvor bodelen kunne dækkes efter lovens § 52, stk. 4. B kommunes afgørelse om at bevilge opholdet som en anbringelse efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8, var ulovlig. Nævnet fandt derfor, at kommunen var forpligtet til at ændre hjemmelen for bevillingen til § 52, stk. 4.

Endvidere fandt nævnet ikke, atB kommune var betalingskommune efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, for at udvise passivitet i forhold til anbringelsesgrundlaget. Nævnet lagde vægt på, at pigen blev optaget på specialskolen, og det derfor måtte lægges til grund, at hun var omfattet af specialskolens målgruppe. Hun opholdt sig der fra den 1. oktober 2006 til uge 7, 2008, hvilket ikke kunne betragtes som kortvarigt. Nævnet fandt, atB kommune havde iværksat den mindst indgribende formålstjenlige foranstaltning.

A kommune klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, atB kommune havde udvist passivitet, jf. retssikkerhedslovens § 9c, stk. 5, idetB kommune var i besiddelse af oplysninger om en så alvorlig fejludvikling hos pigen, at den efterA kommunes vurdering ikke med rimelighed kunne forventes at blive afhjulpet under et ophold på en specialskole.

Det anførtes endvidere, atB kommune måtte have vurderet, at der var grundlag for en anbringelse, idet det i handleplan af den 10. maj 2007 fremgik, at der var bevilget ophold på skolen efter servicelovens § 50, stk. 3, nr. 8. DaB kommune konstaterede, at skolen ikke var godkendt til anbringelse, blev bevillingsgrundlaget ændret til § 50, stk. 4. Forløbet iA kommune havde bekræftet behovet for anbringelse af pigen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af reglen i retssikkerhedslovens § 9 a om opholdskommune for et barn og § 9 c om refusion, herunder om en formel fejl kunne få betydning for ret til refusion.

Akommune var opholdskommune for pigen den 1. september 2007.

Det betød, atA kommune fra den 1. september 2007 havde handle- og betalingsforpligtelsen over for pigen.

Begrundelsen var, at pigen blev tilmeldt folkeregistret iA kommune per 1. september 2007, og at hun efter opholdet på specialskolen, februar 2008, tog ophold hos sin far iA kommune.

Ankestyrelsen lagde til grund, at pigens forældre havde fælles forældremyndighed. Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at skolen var en specialkostskole, og at pigen havde opholdt sig på skolen i perioden oktober 2006 til februar 2008.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at skolen ikke var godkendt som et anbringelsessted for børn og unge efter lov om social service.

Den omstændighed, atB kommune fejlagtigt havde bevilget pigen ophold på skolen som en anbringelse efter lov om social service kunne ikke føre til, atB kommune efter den 1. september 2007 fortsatte som pigens opholdskommune.

Ankestyrelsen lagde i denne forbindelse vægt på, at et barn eller en ung under 18 år kun kunne anbringes uden for hjemmet på opholdssteder, dervar godkendt af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med bestemmelsen i lov om social service om godkendelse af anbringelsessteder for børn og unge.

Til det anførte i klagen, om atB kommune skulle have udvist passivitet, bemærkede Ankestyrelsen, at retssikkerhedslovens § 9c, stk. 5, kun fandt anvendelse ved ophold i tilbud, som nævnt i bestemmelsens stk. 2 – 4 om refusion.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.