Ankestyrelsens principafgørelse 108-09

Lov om kompensation til handicappede i erhverv - lovbekendtgørelse nr. 71 af 8. februar 2008 - § 4, § 6, stk.2 og § 7, stk. 3

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 179 af 13. marts 2008 kompensation til handicappede i erhverv m.v. - § 10, § 13, stk. 1 og § 15, stk.1

En kommunebevilgede tilskud til personlig assistance til en musiker og entertainers transport tilarrangementerne, men gav afslag på tilskudtil personlig assistancei ventetiden.

Musikeren og entertaineren led af en svær hypofyselidelse, der blandt andet gav udtalt træthed.

Kommunen begrundede afslaget på tilskud til personlig assistance i ventetiden med, at han ikke selv deltog i opsætningen og nedtagningen af musikinstrumenterne på grund af sine fysiske begrænsninger, men hvilede sig.

Beskæftigelsesankenævnet var enig med kommunen i, at der ikke kunne bevilges tilskud til personlig assistance i forbindelse med ventetid.

Nævnet bemærkede, at den personlige assistent skulle bistå personen med funktioner, der fulgte af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen havde behov for særlig personlig assistance til, jf. § 6, stk. 2, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v samt § 13, stk. 1, i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Nævnet bemærkede endvidere, atmusikeren og entertainerenigennem de sidste 10-12 år havde haft en medarbejder ansat til at stille udstyr op, passe lydanlægget og nedtage udstyr efter de enkelte arrangementer.

Han havde derfor ikke fået behov for særlig personlig assistance til udførelse af disse arbejdsopgaver på grund afsin funktionsnedsættelse, men havde alene fået et behov for hjælp til transport til og fra de steder, hvorhan havde et arrangement.

Nævnet lagde vægt på, at der kunne bevilges personlig assistance til transport til og fra det enkelte arrangement, idet transporten var en del af arbejdet ihans erhverv som musiker og entertainer.

Nævnet lagde videre vægt på, athan ikke udførte arbejdsopgaver i venteperioderne, men athan hvilede sig isin autocamper og derfor ikke havde behov for personlig assistance i venteperioderne.

Hansadvokat klagede over beskæftigelsesankenævnets afgørelse til Ankestyrelsen.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at ventetiden ikke kunne adskilles fra den tid, det samlede arrangement tog.

Detvar nærmere anførtherom i klagen, athan ofte optrådte ved arrangementer, hvor publikum tillige spiste. Dette betød, at detvar nødvendigt at stille udstyret op, inden publikumfik adgang til lokalet for at spise. Ved sådanne arrangementer,var der således en ventetid på 2-3 timer, indenhan skulle ind og underholde publikum.

Advokatenanførte yderligere, at det ikkevar muligt at hjemsende den personlige assistent i ventetiden, idet arrangementerne jo netop som altovervejende hovedregel foregik langt frabopælen. Det varsåledes nødvendigt at aflønne den personlige assistent også for ventetiden.

Afslutningsmæssigt anførtes det, at for at der skulle være et reelt indhold i den bevilling, derblev givettil personlig assistance,var det derfor nødvendigt tillige at medtage den eventuelle ventetid, der måtte være forbundet med de arrangementer, hvor han optrådte.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der kunne bevilges tilskud til personlig assistance i forbindelse med ventetid.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at der ikke kunne bevilges tilskud til personlig assistance i ventetiden.

Begrundelsen for afgørelsen var,at det fremgik af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v om tilskud til personlig assistance, at den personlige assistent skulle bistå personen med funktioner, der fulgte af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen havde behov for særlig personlig bistand til.

Beskæftigelsesudvalget fandt ikke, at det kunne lægges til grund, at den personlige assistent i ventetiden bistodham med funktioner, der fulgte af beskæftigelsen, og somhan på grund af funktionsnedsættelsen havde behov for særlig personlig bistand til.

Udvalget lagdeved vurderingen heraf vægt på, athan havde oplyst, at han, nårhanvar kommet frem til det sted, hvorhan skulle optræde, hvilede sig, indtilhan skulle optræde, og efter athan havde optrådt.

Beskæftigelsesudvalgetlagde tilligevægt på, athan havde oplyst, at hanhavde en medarbejder ansat til at stille udstyr op, passe lydanlægget og nedtage udstyr efter de enkelte arrangementer, og at medarbejderen ankom 2-3 timer før,han selv ankom til stedet, hvorhan skulle optræde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom således til samme resultalt som beskætigelsesankenævnet.