Ankestyrelsens principafgørelse 161-09

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 22, § 24, stk. 1, § 27 og § 32

Ansøger havde fået bevilget støtte til første år af uddannelsen til folkeskolelærer. Efterfølgende havdeansøger søgt om forlængelse af støtten.

Staten i Jobcentretgav afslag på yderligere støtte.

BeskæftigelsesankenævnetstadfæstedeStaten i Jobcentrets afgørelse.

Begrundelsen var, atansøger ikke ville kunne færdiggøre uddannelsen inden for dagpengeperioden. Beskæftigelsesankenævnet var opmærksomt på, at betingelsen om, at uddannelsen skulle kunne gennemføres indenfor den resterende dagpengeperiode, var en væsentlig ændring i forhold til hidtidig praksis. Beskæftigelsesankenævnet henviste i den forbindelse til Principafgørelse N-2-08 om, at forlængelse af en jobplan forudsatte, aten ansøgerfortsat var berettiget til aktiveringsydelse under den resterende del af uddannelsen.

Ansøgers forbund klagede overbeskæftigelsesankenævnets afgørelse og anførte, at Principafgørelse N-2-08 ikke kunne lægges til grund for en så radikal ændring af hidtidig praksis, som alene havde været styret af beskæftigelsesindsatslovens § 24, stk. 1. Praksis havde været og var stadigvæk, at tilbud om uddannelse i en jobplan bevilgededes efter en konkret vurdering, der tog udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, og at den lediges slutdato for ret til dagpenge var styrende for den maksimale periode, støtten kunne bevilges.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på yderligere belysning af praksis om, hvorvidt der kunne bevilges støtte til en del af uddannelsen, nåransøger ikke kunne færdiggøre uddannelsen indenfor dagpengeperioden. Sagen blev antaget som supplement til Principafgørelse N-2-08.

Ansøger var ikke berettiget til forlængelse af støtte under uddannelse til folkeskolelærer.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg begrundede afgørelsen med, at Staten i Jobcentret ikke var forpligtet til at give tilbud om støtte i forbindelse med ordinære uddannelsesforløb til et ledigt A-kassemedlem. Beskæftigelsesudvalget fandt således ikke grundlag for at ændre jobcentrets afgørelse om støtte tilansøgers fortsatte uddannelse til lærer.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at jobcentret skulle foretage en konkret vurdering af, om den ønskede uddannelse var den hurtigste vej til at opnå beskæftigelse, og hel eller delvis selvforsørgelse.

Ved udarbejdelse af jobplanen med tilbud skulle der tages udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger, samt oplysninger om, om der var konkret behov for arbejdskraft inden for dette beskæftigelsesområde.

Jobcentret kunne samtidig fastsætte jobplanens tilbud under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, idet tilbuddet skulle udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Jobcentret kunne således under hensyn til arbejdsmarkedets behov, give afslag på tilbud om støtte til den ønskede uddannelse eller til dele af den ønskede uddannelse. Der sås ikke at være noget til hinder for, at jobcentret efter en konkret vurdering kunne give støtte til en del af en uddannelse.

Beskæftigelsesudvalget bemærkede, at Principafgørelse N-2-08 ikke var udtryk for en skærpelse af praksis. Principafgørelse N-2-08 tog alene stilling til, om der kunne ske forlængelse af støtte udoveren ansøgersret til dagpenge.

Det fremgik således af Principafgørelse N-2-08, at der ikke var hjemmel i loven til, at jobcentret kunne forlænge støtten tilansøgers semester, hvis semestret sluttede efter dagpengeretten var udløbet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom således til det samme resultat som beskæftigelsesankenævnet, men med en ændret begrundelse.