Ankestyrelsens principafgørelse 59-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 114

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i kommunens sag vedrørende støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse for NN

Resultatet er:

•NN har ikke ret til støtte til køb af bil

•NN har heller ikke ret til afgiftsfritagelse

Det betyder, at det bevilgede billån skal afvikles og at den bevilgede bil skal tilbageleveres med en rimelig frist.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Det er en betingelse for at opnå støtte til køb af bil, at der er behov for kørsel, der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af ansøgers funktionsnedsættelse og derved i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse.

Støtte til bil skal medvirke til, at den enkelte med udgangspunkt i sin konkrete situation kan tilrettelægge en så selvstændig og aktiv tilværelse, som det er tilfældet for andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Afgørelsen af, om der kan bevilges støtte til køb af bil vil bero på en samlet vurdering, der omfatter alle væsentlige forhold af betydning for sagen.

Der skal herunder blandt andet ses på ansøgerens sociale og helbredsmæssige forhold. Det samlede kørselsbehov skal sammenholdes med ansøgers alder, almenstilstand og forholdene i øvrigt, og det skal samtidig vurderes, om kørselsbehovet i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre ordninger.

Vi har lagt til grund, at ansøger lider af kronisk obstruktiv lungesygdom, overvægt, afkalkning af knoglerne og kroniske rygsmerter, og at han har en gangdistance på mellem 100 – 180 m.

Begrundelsen for vores afgørelse er, at vi efter en konkret, individuel og samlet vurdering af ansøgers forhold, hans evne til gå og muligheder for at benytte offentlig transport og individuelle kørselsordninger, finder, at hans evne til at færdes uden brug af bil ikke er væsentlig forringet.

Vi har lagt vægt på den oplyste gangdistance, og at ansøger kan gå på trapper og skønnes at kunne bruge offentlige transportmidler – om end med noget besvær og uden at kunne bære på noget i forbindelse hermed. Vi finder, at ansøgers gangdistance ikke er væsentlig nedsat.

Der er oplyst et kørselsbehov i forbindelse med daglige indkøb, familie- og vennebesøg og andre sociale aktiviteter.

Vi finder efter en konkret, individuel og samlet vurdering – herunder tillige en vurdering af ansøgers funktionsevne - at ansøgers kørselsbehov mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre ordninger, herunder ved brug af el-scooter ved kørsel i nærområdet, ordninger om individuel handicapkørsel, samt ved brug af offentlige transportmidler

Kommunen har oplyst, at ansøgers gangfunktion er så god at der ikke burde bevilge støtte til køb af bil. Det er kommunens opfattelse, at nævnets begrunder sin afgørelse med primært en lægelig vurdering af, at bilstøtte er begrundet. Ansøgers gangdistance er mellem 100 og 180 m og der er mulighed for at distance kan bedres, hvis ansøger taber sig. Den nuværende gangdistance er allerede over det niveau, hvor der normalt bevilges bilstøtte, og der er ikke fundet lægeligt begrundede skånebehov overfor ansøgers lidelser. Ansøger har desuden mulighed for at benytte offentlige transportmidler. Det er kommunens opfattelse, at der ikke kan bevilges bilstøtte alene på baggrund af en lægelig vurdering, der anbefaler dette.

Vi bemærker, at vi konkret, individuel og samlet vurdering af ansøgers forhold finder, at der ikke kan bevilges ansøger støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse. Vi henviser til begrundelsen for vores afgørelse.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 19. januar 2009

• Klagen til Ankestyrelsen ved brev af 4. februar 2009

• Nævnets genvurdering

Ansøger er en 69-årig mand, folkepensionist med kronisk obstruktiv lungesygdom, overvægt, afkalkning af knoglerne og kroniske rygsmerter.

Ansøger har ca. 1000 m til nærmeste indkøbsmulighed og 200 m til nærmeste offentlige transport. Han kan gå på trapper og skønnes at kunne bruge offentlige transportmidler – om end med noget besvær og uden at kunne bære på noget i forbindelse hermed. Ansøgers gangdistance ligger mellem 100 – 180 m.

Kommunen gav afslag på ansøgningen om støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse.

Begrundelsen var, at ansøger ikke havde en så væsentligt nedsat funktionsevne og gangfunktion, at han ikke kunne færdes uden brug af bil. Kommunen lagde vægt på, at ansøgers gangdistance ikke i væsentlig grad var nedsat. Da ansøger kunne gå på trapper skønnedes det, at han med et vist besvær kunne anvende offentlige transportmidler. Der blev tillige lagt vægt på, at ansøger ved et evt. vægttab ville opnå et forbedret funktionsniveau og dermed forbedret gangdistance. Kommunen henledte endvidere ansøgers opmærksomhed på muligheden for at ansøgere om bevilling af el-køretøj til brug i nærmiljøet.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse, således at ansøger var berettiget til bilstøtte og afgiftsfritagelse. Begrundelsen var, at nævnet fandt, at under hensyn til oplysningerne om hans svære lungelidelse, afkalkning af knoglerne og nedsatte gangfunktion samt hans kørselsbehov, ville en bil i væsentlig grad kunne gøre ansøger selvhjulpen. Selvom et vægttab ville kunne bedre den svært nedsatte lungefunktion og rygsmerterne, fandt nævnet ikke, at der var dokumentation for, at ansøger samlet set ville få så forbedret en funktionsevne, at han kunne færdes uden bil. Nævnet lagde vægt på, at ansøger var i optimal behandling og på, at de helbredsforandringer, der var sket, ikke ville bedres ved et vægttab, men måske kunne forhindre yderligere forværring.

Kommunen har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at ansøgers gangfunktion er så god at der ikke burde bevilge støtte til køb af bil. Det er kommunens opfattelse, at nævnets begrunder sin afgørelse med primært en lægelig vurdering af, at bilstøtte er begrundet. Ansøgers gangdistance er mellem 100 og 180 m og der er mulighed for at distance kan bedres, hvis ansøger taber sig. Den nuværende gangdistance er allerede over det niveau, hvor der normalt bevilges bilstøtte, og der er ikke fundet lægeligt begrundede skånebehov overfor ansøgers lidelser. Ansøger har desuden mulighed for at benytte offentlige transportmidler.

Nævnet har ved genvurdering bemærket, at klagen ikke findes at indeholde nye oplysninger, som kan give grundlag for en ændring af afgørelsen, hvor det er besluttet at fastholde denne.

Vi har behandlet sagen for at belyse personkredsen ved støtte til bil på grundlag af lungefunktionsnedsættelse og overvægt, herunder i hvilket omfang en gangdistance på 100-180 meter og evne til at benytte offentlige transportmidler har betydning for berettigelsen

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.