Ankestyrelsens principafgørelse 155-09

2009

Resume:

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet et antal sager til afklaring af praksis for anerkendelse af karpaltunnelsyndrom efter beskæftigelse med rengøringsarbejde. Alle sagerne var vedrørende fortegnelsen over erhvervssygdommes punkt C. 2.b.

I de konkrete sager vurderede Ankestyrelsen, at arbejde med gulvvask med moppesystemer samt arbejde med afkalkning af fliser under anvendelse af kraftfulde arbejdsbevægelser kunne indebære hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede arbejdsbevægelser i bekendtgørelsens forstand, og at sådanne arbejdsmæssige udsættelser kunne være relevante for udvikling af karpaltunnelsyndrom, såfremt arbejdet havde været udført i tilstrækkelig tidsmæssig udstrækning.

Ankestyrelsen vurderede endvidere, at rengøringsarbejde med mange og varierende opgaver ikke kunne anses for at indebære tilstrækkeligt hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede arbejdsbevægelser i bekendtgørelsens forstand til, at sådanne opgaver kunne medføre anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdommes punkt C. 2.b.

I sag nr. 1 (Principafgørelse 154-09) fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme ikke var opfyldt, da der ikke ved det beskrevne arbejde med gulvvask med brug af moppe samt med afkalkning af fliser havde været tale om en tidsmæssigt tilstrækkelig udsættelse for hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede arbejdsbevægelser.

Ankestyrelsen fastslog endvidere, at der delvist havde været tale om udsættelse for relevant kraftfuldt arbejde i form af kraftfulde arbejdsbevægelser i forbindelse med afkalkning af fliser, men at den tidsmæssige udstrækning af udsættelsen ikke var tilstrækkelig til udvikling af karpaltunnelsyndrom. Det øvrige rengøringsarbejde indebar ikke relevant belastning i forhold til udvikling af karpaltunnelsyndrom.

I sag nr. 2 (Principafgørelse 155-09) fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme ikke var opfyldt, da der ikke ved det beskrevne arbejde med gulvvask med moppe uden pressesystem i 4-6 timer dagligt gennem 8-9 måneder forud for symptomdebut havde været tale om tilstrækkelig tidsmæssig udsættelse for hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede arbejdsbevægelser. Der havde ikke været tale om sådanne særlige belastninger, at kravet til den tidsmæssige udstrækning af arbejdet kunne nedsættes til under 2 år. Det øvrige rengøringsarbejde indebar ikke relevant belastning i forhold til udvikling af karpaltunnelsyndrom.

I sag nr. 3 (Principafgørelse 156-09) fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme ikke var opfyldt, da der ikke ved det beskrevne arbejde med gulvvask med brug af moppe havde været tale om en tidsmæssigt tilstrækkelig udsættelse for hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede arbejdsbevægelser.

I sag nr. 4 (Principafgørelse 157-09) hjemviste Ankestyrelsen sagen til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling efter yderligere belysning af den daglige tidsmæssige udstrækning af de beskrevne rengøringsopgaver samt yderligere belysning af, hvorledes arbejdet med vådmoppe var foregået.

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 7

Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2009 om fortegnelse over erhvervssygdomme -

Sag nr. 2 (j. nr. 1214786-08)

En 47-årig kvinde havde fra januar 2005 været beskæftiget som rengøringsassistent på rådhus og kulturhus/bibliotek med en daglig arbejdstid på 7,5 time.

Der var tale om varierende opgaver herunder med gulvvask med brug af fladmoppe uden pressesystem, støvsugning af enkelte tæpper, aftørring af borde, tømning af papirkurve samt vask og rengøring af toilet og bad. Gulvvask med fladmoppe blev foretaget i 8-talsbevægelser med skiftevis højre og venstre hånd øverst på typisk linoleumsunderlag.

Ankestyrelsen lagde på baggrund af oplysningerne i sagen til grund, at der havde været tale om gulvvask omkring 4-6 timer dagligt.

Der havde siden september 2005 været tiltagende gener i form af snurrende fornemmelse i højre hånd og i løbet af efteråret 2005 tillige gener fra venstre hånd. Der blev ved nerveledningshastighedsundersøgelse konstateret karpaltunnelsyndrom på begge hænder. I marts 2006 blev der foretaget operation på venstre hånd, men grundet problematisk efterforløb, blev der ikke opereret på højre hånd. Der var i sagen et spørgsmål om konkurrerende sygdom i form af mangelfuld funktion af skjoldbruskkirtlen, der i sig selv kunne forårsage udvikling af karpaltunnelsyndrom.

Fagforbundet anmeldte i december 2006 dobbeltsidigt karpaltunnelsyndrom som en erhvervssygdom.

Sagen blev forelagt Erhvervssygdomsudvalget, der på et møde i maj 2008 indstillede til, at sagen skulle afvises, idet de beskrevne belastninger sammenholdt med belastningens varighed på under et år, ikke udgjorde en særlig risiko for udvikling af karpaltunnelsyndrom.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 11. juli 2008 afgørelse om afvisning af anerkendelse af sygdommen efter fortegnelsen over erhvervssygdomme samt afslag på anerkendelse uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for anerkendelse af sygdomme i skulder, arm og hånd efter beskæftigelse med rengøringsarbejde.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af dobbeltsidigt karpaltunnelsyndrom som en erhvervssygdom.

Ankestyrelsen fastslog, at arbejdet med gulvvask med moppe uden pressesystem omkring 4-6 timer dagligt indebar hurtigt gentagne og akavede arbejdsbevægelser med brug af kraft, men fandt at den tidsmæssige udstrækning af arbejdet ikke havde været tilstrækkeligt til, at det kunne medføre anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme, idet det belastende arbejde ikke havde været udført mere end 8-9 måneder forud for symptomdebut. Ankestyrelsen fandt videre, arbejdet ikke havde indebåret sådanne yderst omfattende påvirkninger, at kravet til den tidsmæssige udstrækning af arbejdet forud for symptomdebut kunne nedsættes til under 2 år.

Ankestyrelsen fastslog endvidere, at arbejdet med rydning og aftørring af borde, tømning af papirkurve samt vask og rengøring af toiletter og bad ikke havde indebåret arbejdsbevægelser, der kunne karakteriseres som værende tilstrækkeligt repetitive, akavede eller kraftfulde i bekendtgørelsens forstand til, at påvirkningerne kunne medføre anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen lagde særligt vægt på, at arbejdet havde indebåret varierende funktioner, der heller ikke efter en samlet vurdering kunne anses for relevante i forhold til udvikling af karpaltunnelsyndrom.

Efter en samlet vurdering af alle arbejdsfunktioner som rengøringsmedarbejder fandt Ankestyrelsen, at arbejdet ikke havde indebåret tilstrækkelige påvirkninger til, at sygdommen i form af dobbeltsidigt karpaltunnelsyndrom kunne anerkendes i medfør af fortegnelsen over erhvervssygdommes punkt C. 2.b

Der havde efter det oplyste i sagen ikke været tale om udsættelse for andre af de påvirkninger, der var nævnt under fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt C. 2.

Ankestyrelsen bemærkede, at der endvidere i vurderingen af sagen, var inddraget det forhold, at der i 2004 blev konstateret en konkurrerende sygdom, der efter en lægelig vurdering i sig selv kunne forårsage udvikling af karpaltunnelsyndrom.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for anerkendelse uden for fortegnelsen, idet der ikke var ny medicinsk dokumentation for, at det beskrevne rengøringsarbejde kunne være årsag til udvikling af karpaltunnelsyndrom. Det beskrevne arbejde havde heller ikke indebåret en sådan særlig påvirkning eller belastning af hænder/håndled, at arbejdet udelukkende eller i overvejende grad måtte antages at være årsag til dobbeltsidigt karpaltunnelsyndrom.

Dato for underskrift

03.08.2009

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 15. november 2019, da den er erstattet af principmeddelelse 71-19.

Paragraf

§ 5 § 7

Journalnummer 

1214786-08