Ankestyrelsens principafgørelse 257-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010 - § 100

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 24. juni 2010 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse - § 5 og § 6

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt man ved beregningen af merudgiften til transport i bil kan undlade at anvende statens kørselstakst på 1,90 kr./km og i stedet for tage udgangspunkt i, hvor langt jeres bil kører på literen.

Resultatet er

• Statens laveste kørselstakst skal anvendes ved beregningen af dine merudgifter til transport i bil.

Der var enighed på mødet.

Vi hjemviser sagen til A Kommune, der skal lave en ny beregning af dine merudgifter.

Det betyder, at afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen X ikke gælder.

Ankestyrelsen finder, at der ved beregningen af dine merudgifter til transport i bil – udover udgifter til benzin – bør medtages udgifter, der er forbundet med den enkelte kørsel på grund af din nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen finder, at den laveste sats i statens regler for godtgørelse for brug af egen bil som udgangspunkt må finde anvendelse ved beregning af merudgifter til transport i bil.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at statens laveste sats for godtgørelse for kørsel i egen bil er fastsat som de variable udgifter pr. kilometer samt et skønsmæssigt fastsat kilometerafhængigt værditab. Ved fastsættelsen af satserne er der taget udgangspunkt i en bil, der kører 12,9 km/l. Denne sats kompenserer således ikke for de udgifter, der er forbundet med det at have bil.

Ankestyrelsen finder, at der ikke foreligger oplysninger om forhold, der giver grundlag for at fravige udgangspunktet om anvendelse af statens laveste sats for godtgørelse for kørsel i egen bil. Det forhold, at andre på din alder og i din livssituation ville have bil kan ikke begrunde en anden vurdering, da det alene er de variable udgifter og kilometerafhængigt værditab, der godtgøres ved anvendelse af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste sats.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen

• Det Sociale Nævns afgørelse af 29. januar 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 20. februar 2010

• Det Sociale Nævns genvurdering

• Brev fra dig af 7. september 2010

Kommunen meddelte ved afgørelse af 4. november 2009 for så vidt angår transport med bil, at der var merudgifter på 595,32 kr. Kommunen havde beregnet udgiften for transport med egen bil som udgift for benzin. Dette grundet din og din ægtefælles alder og livssituation, sammenlignet med andre i samme alder vil have bil. Transportudgift til hudlægen og egen læge var ikke medtaget i beregningen, idet disse ikke vurderedes at være nødvendige merudgifter i forbindelse med din diabetes. Transportudgift til Sahva var ikke medtaget i beregningen af merudgifter, idet det vurderedes at støttestrømper ikke var en nødvendig merudgift i forbindelse med din diabetes. Transportudgift for besøg på apotek var ikke medtaget i beregningen, idet det vurderedes, at apoteket lå i dit nærområde, hvor det vurderedes, at du normalt færdedes og gjorde indkøb. Det vurderedes videre, at du havde mulighed for at besøge apotek i forbindelse med lægebesøg, indkøb og lignende.

Nævnet tiltrådte den 29. januar 2010 kommunens afgørelse vedrørende merudgiften til transport. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte, at kommunen ved beregningen ikke har anvendt statens kørselstakst på 1,90 kr./km, men har taget udgangspunkt i, hvor langt jeres bil kører på literen – jf. vejledning nr. 5 til serviceloven, pkt. 97, så kan merudgiften til transport i egen bil beregnes efter statens kørselsgodtgørelsestakst.

Nævnet har herefter taget stilling de enkelte transportposter, som du har ønsket godkendt som merudgifter.

I klagen har du anført, at det ikke kan være korrekt, at du får beregnet mindre kørselsudgift, fordi der benyttes egen bil i stedet for, at udgiften beregnes efter taksten for offentlige transportmidler.

Du henviste til skrivelse af 7. januar 2009, hvor kommunen havde opgjort samtlige besøgssteder ved udgiften til offentlige transportmidler. Kommunens opstilling var dog ikke korrekt beregnet. Movia Trafikselskab havde oplyst, at det er det antal foretagne klip, som anvendes på en kørselsrute, der lægges til grund for transportudgiften. Herefter ville en korrekt beregning give en udgift på 1.435 kr. I denne beregning var ikke medtaget transportudgift til Y Apotek. Hvis der blev anvendt takster gældende for 2009, blev forskellen markant større.

Du kan ikke forstå kommunens begrundelse for, at kørsel ved brug af egen bil ikke kan godtgøres med kr. 1,90 kr. pr. km, fordi kommunen kun vil dække benzinudgift og ikke anden slidtage, når du opnår støtte befordringsfradrag ved benyttelse af offentlige transportmidler.

Sagen er antaget for at afklare, om man ved beregningen af merudgiften til transport i bil kan undlade at anvende statens kørselstakst på 1,90 kr./km og i stedet for tage udgangspunkt i, hvor langt jeres bil kører på literen.