Afgørelse i sagen om sygedagpenge
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om afklaring af praksis for vurdering af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, når der er tale om en person under uddannelse
Resultatet er
• NNs uarbejdsdygtighed skal vurderes i forhold til det arbejdsområde som hun som ledig stod til rådighed for, da kommunen traf afgørelse om at stoppe sygedagpengene.
• der er ikke dokumentation for at NN kunne stå til rådighed inden for sit arbejdsområde da kommunen traf afgørelse om at stoppe sygedagpengene.
Det betyder, at der fortsat er ret til sygedagpenge efter 23. november 2008 forudsat lovens øvrige betingelser er opfyldt.
Kommunen må herefter via opfølgning og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats arbejde hen imod NNs tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen X, men med en anden begrundelse.
Begrundelsen for afgørelsen
Det er en betingelse for at få sygedagpenge, at der er uarbejdsdygtighed.
Ankestyrelsen er enig med kommunen i, at uarbejdsdygtigheden skal vurderes i forhold til det arbejdsområde, som ansøgers står til rådighed for, når sygemeldingen har bestået i over ½ år og ansøger ikke kan vende tilbage til arbejdet før sygemeldingen.
Kommunens vurdering af, at der ikke længere er uarbejdsdygtighed efter en bredere vurdering i forhold til arbejde inden for kontorfaget, er imidlertid ikke begrundet i forhold til de lægelige oplysninger i sagen.
Kommunen har således ikke dokumenteret, at NNs ryglidelse ikke også gør hende uarbejdsdygtig inden for arbejde som kontorelev.
Vi har lagt vægt på oplysningerne i specifik helbredsattest af 26. oktober 2008. Det fremgår heraf, at der er smerter ved mindste belastning, f.eks. opvask eller løft af mere end 2 liter mælk. Lægen anbefaler at kommunen iværksætter foranstaltninger for at undgå kronificering af tilstanden.
Bemærkninger til klagen
Kommunen har i klagen oplyst, at det ved afgørelsen er vurderet, at ansøger til kunne varetage andet arbejde, som tilgodeser skånehensynene.
Vi bemærker, at en sådan vurdering må begrundes ud fra oplysningerne i sagen.
Oplysninger i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• Nævnets afgørelse af 28. april 2009
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 7. maj 2009
• Nævnets genvurdering
Det fremgår af sagen, at NN kom til skade under arbejdet i april 2008 og at hun var sygemeldt frem til november 2008.
Under sagens behandling indhentede kommunen i oktober 2008 specifik helbredsattest fra lægerne M og O. Det fremgår heraf, at NN har smerter ved mindste belastning, f.eks. opvask eller løft at mere end 2 liter mælk. Hun er endnu ikke i stand til at genoptage arbejdet. Lægen anbefaler at kommunen iværksætter foranstaltninger i form at personlig coach eller mentor for at undgå kronificering af tilstanden.
Ved rundbordssamtale 12. november 2008 meddelte arbejdsgiver, at der ikke var mulighed for at omplacere til mindre belastende arbejde, og at det derfor var besluttet at bringe ansættelsesforholdet til ophør.
Kommunen traf d. 20. november 2008 afgørelse om, at der ikke var ret til yderligere dagpenge, idet der ikke var uarbejdsdygtighed. Kommunen lagde vægt på, NN ville kunne bestride en elevplads inden for kontor, hvis hun fik en, idet dette arbejde ikke er fysisk belastende. Kommunen henviste til dagpengelovens § 7.
NN klagede over afgørelse og anførte, at hun ikke har en kontoruddannelse og aldrig har prøvet at arbejde inden for kontor. Hun har smerter ved selv meget små hverdagsting og er ikke i stand til at sidde ned særlig lang tid ad gangen.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse.
Nævnet har begrundet afgørelsen med, at der aktuelt er et skånebehov, men at uddannelsen bør kunne genoptages inden for yderligere 6 måneder. Nævnet har tilføjet, at ryglidelsen ikke er stationær. Nævnet bemærker i øvrigt, at kommunen ikke har inddraget retssikkerhedslovens § 7a fyldestgørende forud for afgørelsen.
A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at kommunens afgørelse er truffet efter § 7, stk. 3 og ikke stk. 5, og at arbejdsgiver ikke kunne omplacere pågældende.
Nævnet har ved genvurdering bemærket, at kommunen har overtrådt sin tavshedspligt.
