Resume:
Beskæftigelsesankenævnet har kompetence til at træffe afgørelse om datoen for bevilling af fleksjob.
Beskæftigelsesankenævnet havde afvist at behandle klagen over, at fleksjobbet kun var bevilget med delvis tilbagevirkende kraft. Nævnet mente, at sagen handlede om erstatningsretlige spørgsmål, som faldt udenfor nævnets kompetenceområde. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede derimod, at der var tale om en klage over virkningstidspunktet for bevillingen af fleksjob, som nævnet havde kompetence til at behandle. Sagen blev derfor hjemvist til behandling i Beskæftigelsesankenævnet.