Resume:
Der kunne ikke ydes støtte til dækning af udgifter til make-up creme til en kvinde, der led af vitiligo, en lidelse med hvide pletter på en udstrakt del af hudoverfladen.
Efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 8 kan der ydes støtte til hudpræparater til at skjule stærkt skæmmende modermærker og ardannelser på hoved og hals. Ankestyrelsen antog, at der med en så præcis afgrænsning af middel, formål og personkreds måtte være gjort udtømmende op med, hvilke tilfælde der kan støttes.