Ankestyrelsens principafgørelse 205-10

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

01-04-2011

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 50, § 52, stk. 3, nr. 8, § 78 og § 140

Note:

Afgørelsen beror på en konkret vurdering oghar ikkevejledningsværdi

Afgørelse i jeres sag om yderligere refusion for udlæg af udgifter forbundet med NN's ophold hos jer.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i jeres sag om afklaring af kravene til, at et ophold for et barn eller en ung uden for hjemmet er en anbringelse uden for hjemmet efter serviceloven.

Resultatet er

• Kommunen anses for at have etableret en akut døgnanbringelse afNN hos jer i december 2006.

• Sagen hjemvises til kommunen til fornyet behandling og afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om dækning af udlagte udgifter i perioden december 2006 – august 2007.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y

A Kommune vil kontakte jer i anledning af vores afgørelse.

Kommunen anses for at have etableret en akut døgnanbringelse af NN hos jer i december 2006, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8.

Vi har herved lagt vægt på, at det var kommunen, der indgik aftale med både jer og NN’s mor om, atNN kunne blive hos jer i en kortere periode, indtil det blev afklaret hvad der videre skulle ske. NN’s ophold hos jer kan ikke betragtes som en privat plejeanbringelse efter lovens § 78, da kommunen medvirkede ved etablering af opholdet.

I henhold til lovens § 52, stk. 2, skal kommunen gennemføre en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges forhold, før der kan iværksættes støtte i form af foranstaltninger efter § 52, stk. 3. Kravet kan dog fraviges, når særlige forhold, f.eks. akutte omstændigheder gør sig gældende.

I henhold til lovens § 140 skal kommunen som udgangspunkt udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om en anbringelse uden for hjemmet. Hvis hensynet til barnet eller den unge betyder, at man ikke kan afvente udarbejdelse af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen dog tilstrækkelig. I akutte situationer er der således ikke krav om udarbejdelse af en handleplan, før der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.

Vi vurderer, at der, efter det oplyste, var tale om en akut situation, da NN fik ophold hos jer i december 2006. Kravet om, at der skal være gennemført en § 50 undersøgelse og udarbejdet en handleplan, inden der iværksættes en anbringelse kan af den grund, fraviges.

Sagen hjemvises på baggrund heraf til kommunen til fornyet behandling og afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om dækning af udlagte udgifter i perioden december 2006 – august 2007.

Det bemærkes, at kommunen efterfølgende inden for en frist på 4 måneder burde have udarbejdet både en § 50 undersøgelse og en handleplan.

For så vidt angår klagen over sagsbehandlingen i kommunen bemærkes, at Ankestyrelsen ikke kan tage stilling hertil. Klager henvises derfor til at rette henvendelse herom til kommunalbestyrelsen eller borgmesteren i kommunen. For så vidt angår klagen over sagsbehandlingen i nævnet henvises klager til at rette henvendelse til formanden for nævnet.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

·

De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen

·

Afgørelse af 25. november 2009 fra Det Sociale nævn i Statsforvaltningen Y

·

Klagen til Ankestyrelsen af 9. december 2009

·

Det Sociale Nævns

genvurdering

Det fremgår af sagen, atNN tog ophold hos jer i december 2006 efter at være blevet uvenner med sin mor, og at NN's mor herefter accepterede, atNN blev hos jer frem til kommunens anbringelse af NN på en ungdomsskole i august 2007.

Ved afgørelse af 7. april 2009 fastholdt kommunen tidligere afgørelser om refusion for afholdte udlæg, herunder etableringstilskud i forbindelse med NN’s efterskoleophold.

Endvidere fastholdt kommunen, at NN’s ophold hos jer ikke var iværksat som en døgnanbringelse, jf. servicelovens § 52, stk. 3. Begrundelsen var, at I ikke var godkendt som plejefamilie for NN, og at kommunen på baggrund af NN’s alder fortsat betragtede forholdet som en privat plejeanbringelse, hvor der ikke krævedes plejetilladelse.

Ved afgørelse af 25. novmeber 2009 tiltrådte nævnet kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede sin afgørelse med, at kommunen ikke lovligt kan iværksætte en døgnanbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, uden forinden at have udarbejdet en undersøgelse og en handleplan i overensstemmelse med servicelovens §§ 50 og 140.

Eftersom NN’s ophold hos jer ikke var en foranstaltning efter servicelovens § 52, stk. 3, var der ikke hjemmel i serviceloven til at dække deres udgifter, som er forbundet med NN’s ophold hos jer.

I jeres klage over nævnets afgørelse af 9. december 2009 har I blandt andet anført, at NNs ophold hos jer skete på foranledning af den daværende kommune (før kommunesammenlægningen) i december 2006, hvor NN kom til jer og meddelte, at hun var gået hjemmefra. I kontaktede politiet, som kontaktede de sociale myndigheder i kommunen. I blev flere gange kontaktet af kommunen og spurgt om NN kunne bo hos jer indtil der blev fundet en permanent løsning i sagen, og det blev aftalt, at udgifter til transport til skolegang og håndbold for NN blev refunderet af kommunen. I har på intet tidspunkt krævet betaling for opholdet hos jer, men alene de merudgifter, som opholdet medførte for NN. I gav hende også lommepenge til fornødenheder uden at kræve disse refunderet.

I forbindelse med anbringelsen afNN på P Ungdomsskole blev det mundtligt aftalt med kommunen, at I kunne hjælpeNN med at anskaffe de ting, hun skulle have med ved skolestart og sende regningen til kommunen. I udlagde et beløb for kommunen på vegne af NN, som ikke selv havde penge.

I kan ikke forstå, hvordan det kan påstås, at det er en frivillig aftale mellem moderen og jer, at NN har opholdt sig hos jer, når I aldrig har talt med moderen, men alene har fulgt myndighedernes råd og anvisninger.

Nævnet har ved genvurdering fastholdt sin afgørelse.