Ankestyrelsens principafgørelse 135-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 112

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses cirkulære nr. 149 af 21. december 2006 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sundhedsvæsenet - pkt. 2,1, pkt. 2,2

Note:

Denne afgørelse afløser PrincipafgørelseC-4-05, som ophæves.

Afgørelse i sagen om en kompressionsmaskine som et hjælpemiddel til NN.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NNs sag om hvorvidt en kompressionsmaskine kan være et hjælpemiddel.

Resultatet er

• Kompressionsmaskinen er for NN et hjælpemiddel.

Det betyder, at kompressionsmaskinen skal betales af kommunen.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen YY.

En kompressionsmaskine kan være både et behandlingsredskab og et hjælpemiddel.

Efter en konkret og individuel vurdering vurderer vi, at kompressionsmaskinen er et hjælpemiddel for NN.

Vi har lagt vægt på, at NN er opereret for brystkræft i januar 2008, at den lægelige behandling er afsluttet, og at lymfeødemet er kronisk. Lymfeødemet skyldes ikke udsæd fra brystkræften.

Kompressionsmaskinen afhjælper den nedsatte funktionsevne og letter den daglige tilværelse, fordi generne i dagligdagen både hjemme og på arbejde mindskes, og NN er i stand til at bøje armen.

Kompressionsmaskinen kræver ikke omfattende instruktion fra medicinsk personale og brugen af kompressionsmaskinen er ikke længere et led i sygehusbehandlingen, som er ophørt.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen

• Det Sociale Nævns afgørelse af 21. august 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 18. september 2009

• Det Sociale Nævns genvurdering

• Vejledende udtalelse fra Socialministeriet af 26. april 2010

Kommunen traf den 3. juni 2009 afgørelse om afslag på en kompressionsmaskine efter servicelovens § 112.

Begrundelsen var, at maskinen blev benyttet som supplement til de af kommunen bevilgede armkompressionsstrømper.

Det var kommunens opfattelse, at en kompressionsmaskine var et behandlingsredskab, der skulle udleveres af sygehusvæsenet.

Nævnet ændrede den 21. august 2009 kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at ansøger var berettiget til en kompressionsmaskine efter lov om social service § 112. Nævnet udtalte, at en kompressionsmaskine både kunne være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel efter servicelovens § 112.

Nævnet fandt, at der i ansøgers tilfælde var tale om et hjælpemiddel efter lov om sociale service § 112.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger i januar 2008 blev opereret for brystkræft, hvor der samtidigt blev fjernet alle lymfekirtler i højre armhule.

Nævnet lagde vægt på, at der nu var tale om et kronisk lymfeødem, uden at dette skyldtes udsæd fra brystkræft. Selvom ansøger fortsat gik til kontrol på Y hospital, var sygehusbehandlingen ophørt.

Nævnet fandt derfor, at ansøgers situation kunne sammenlignes med pkt. 126 i hjælpemiddelvejledningen.

Nævnet lagde vægt på, at selvom ansøger var bevilget en armkompressionsstrømpe, var denne ikke tilstrækkelig til at holde hævelsen nede.

A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at Det Sociale Nævn i tidligere lignende sager havde givet kommunen medhold i afslag med begrundelsen om, at en kompressionsmaskine ikke er et hjælpemiddel, men ansås for at være et behandlingsredskab.

Hvis nævnet fastholdt afgørelsen, anmodede kommunen om, at der blev taget stilling til, om afgørelsen kunne tillægges opsættende virkning, mens sagen var under behandling i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.