Ankestyrelsens principafgørelse 194-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 41

Note:

I resuméet er der den 1. november 2010 tilføjet, at Ankestyrelsen ikke tog stilling til om der måtte være ret til praktisk hjælp efter servicelovens § 83

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sag om hvorvidt udgift til rengøring kan anses som en merudgift ved forsørgelsen af X's og Y’s barn.

Resultatet er:

•X's og Y's udgift til rengøring kan ikke anses som en merudgift

Det betyder, at udgiften til rengøring ikke kan medtages ved opgørelsen af merudgifter ved forsørgelsen efter serviceloven § 41.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen V.

Vores afgørelse medfører ikke, at der skal tilbagebetales det beløb, der ved beregning af merudgifter er medtaget til rengøring.

Ankestyrelsen har ikke taget stilling til, om der måtte være ret til praktisk hjælp i hjemmet efter bestemmelsen i servicelovens § 83. Kommunen kan ansøges herom.

Udgift til rengøring kan som udgangspunkt ikke anses som merudgift ved forsørgelsen af et barn med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Ved merudgift i serviceloven § 41 forstås udgifter ved forsørgelsen, som er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Bestemmelsen giver mulighed for at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse. Familien skal selv afholde den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, familien normalt ville have afholdt.

Vi har lagt vægt på at rengøring er en sædvanlig aktivitet i alle husstande. Der foreligger ingen oplysninger om, at behovet for hjælp til rengøring i væsentlig grad er påvirket af barnets nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne.

Hjælp til rengøring kan således ikke medtages som en merudgift ved forsørgelse af barnet.

Det forhold, at X tidligere har modtaget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og derved havde flere muligheder for at tilrettelægge hverdagens opgaver, herunder tidspunkt for udførelse af rengøring, kan ikke i sig selv føre til, at udgiften til rengøring anses som en merudgift efter ophør af tabt arbejdsfortjeneste.

Vi henviser til, at betingelserne for støtte efter den enkelte bestemmelse skal være opfyldt særskilt.

Vi har ikke taget stilling til, omX og Y er berettiget til praktisk hjælp i hjemmet efter bestemmelsen i serviceloven § 83.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 25. maj 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 11. juni 2009

• Nævnets genvurdering

A Kommune har givet afslag på fortsat hjælp til 3 timers ugentlig rengøring som merudgift ved forsørgelsen af barnet født april 2000, der er anset barnet for omfattet af personkredsen for merudgifter efter servicelovens § 41.

Kommunen har tidligere ydet kompensation for tabt arbejdsfortjeneste med 7 timer ugentlig til moderen X. Moderen har som følge af skift af arbejdsplads ikke længere mulighed for at være på nedsat tid og modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Ved ophør med tabt arbejdsfortjeneste bevilgede kommunen hjælp til rengøring, men bevillingen ophørte efter 3 måneder.

Nævnet fandt, at ansøgeren havde ret til at få dækket udgiften til 3 timers rengøring ugentlig som merudgift efter § 41.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at udgiften blev anset som en merudgift, idet ansøgerne ud fra de i sagen foreliggende oplysninger ikke tidligere har haft udgifter til rengøring eller har haft planer om at anskaffe hjælp til rengøring i hjemmet på nuværende tidspunkt. Nævnet har videre lagt vægt på, at X i sit nuværende arbejde ikke har mulighed for at modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, som tidligere har været bevilget med 7 timer, som blev anvendt til blandt andet rengøring og indkøb.

Kommunen har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at nævnet ikke har forholdt sig til, om rengøring er en forsørgelsesudgift, der er knyttet til barnet. Kommunen mener ikke, familiens behov for dækning af udgift til rengøring kan begrundes ud fra barnets lidelse men skal ses i lyset af Y’s arbejdsskade.

Nævnet har ved genvurdering bemærket, at vejledningens punkt 202 nævner, at et alternativ til tabt arbejdsfortjeneste kan være praktisk hjælp i hjemmet. Nævnet finder, at dette ikke er et reelt alternativ, hvis betingelserne i § 83 skal være opfyldt.

Nævnet er opmærksomt på, at det kan diskuteres, hvorvidt udgifter til rengøring i hjemmet kan anses som udgifter tæt knyttet til barnets forsørgelse. Nævnet finder at dette begreb er under udvikling og peger på, at der er flere merudgifter, som f.eks. kurser til bedsteforældre, hvor det kan diskuteres, hvorvidt disse udgifter er tæt knyttet til barnets forsørgelse. Nævnet er opmærksomt på, at rengøring er noget som alle familier har brug for. Nævnet finder det åbenbart urimeligt, at kommunen tidligere har bevilget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til netop at kunne foretage disse praktiske gøremål i hjemmet men ikke finder grundlag for at bevilge merudgift til det samme. På denne måde bliver der intet reelt alternativ til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og punktet i vejledningen punkt 202 bliver dermed virkningsløs.

Vi har behandlet sagen for at afklare, om der kan ydes hjælp til rengøring efter bestemmelsen om praktisk hjælp eller som merudgifter til handicappet barn, hvis forældre ikke ønsker tabt arbejdsfortjeneste.