Du har den 27. december 2001 klaget over Arbejdsskadestyrelsens beregning den 7. december 2001 vedrørende den yderligere erstatning for tab af er-hvervsevne, som Arbejdsskadestyrelsen tilkendte dig den 11. oktober 2001. Vi har ikke tidligere truffet afgørelse om dette spørgsmål.
Folketingets Ombudsmand har i sin endelige redegørelse af 5. november 2008 givet udtryk for, at Ankestyrelsen burde have realitetsbehandlet din klage af 27. december 2001 over Arbejdsskadestyrelsens beregning af 7. december 2001, da denne beregning efter ombudsmandens opfattelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og således burde have indeholdt en klagevejledning.
Vi har på baggrund heraf behandlet din klage af 27. december 2001 over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 7. december 2001.
Vi har for afgørelsen lagt til grund, at Arbejdsskadestyrelsen den 11. oktober 2001 tilkendte dig en yderligere erhvervsevnetabserstatning på 15 procent, således, at din samlede erhvervsevnetabserstatning blev vurderet til 65 pro-cent. Du var tidligere tilkendt 20 procent i erstatning for tab af erhvervsevne den 9. juli 1991. Denne erstatning blev kapitaliseret. Du fik således udbetalt et engangsbeløb, der dækkede erstatningen svarende til 20 procents tab af erhvervsevnen. Den 17. april 2000 fik du tilkendt yderligere 30 procent i erhvervsevnetab. Disse 30 procent fik du også udbetalt som et engangsbeløb. Forud for afgørelsen af 11. oktober 2001 var du således allerede tilkendt og dækket med erstatning for 20 procent erhvervsevnetab med virkning fra den 9. juli 1991 og efterfølgende tilkendt og dækket med erstatning for yderlige-re 30 procent erhvervsevnetab med virkning fra den 17. april 2000. Du havde således på det tidspunkt fået endeligt erstattet de 50 procent i erhvervsevnetab, som du var blevet tilkendt gennem engangsbeløb på kr. 350.614,-, jf. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 25. januar 1994 plus kr. 539.307,-, jf. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 17. april 2000. Du har således fået udbetalt en samlet erstatning for tab af erhvervsevne på kr. 889.921,-
Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 11. oktober 2001 fik du tilkendt yderligere 15 procent i erhvervsevnetab. Herefter var dit samlede erhvervsevnetab som følge af den anerkendte arbejdsskade vurderet til 65 procent. Baggrunden for forhøjelsen var navnlig din tilkendelse af mellemste førtids-pension, der svarede til ca. 65 procent i tab af erhvervsevne
Du var i perioden 1. maj 1992 til 16. april 2000 berettiget til en yderligere erhvervsevnetabserstatning svarende til 45 procent, fordi du allerede havde fået erstattet 20 procent i erhvervsevnetab. Du er fra den 17. april 2000 og indtil dit fyldte 65. år berettiget til en løbende erstatning svarende til 15 procent. Det er du fordi, du den 17. april 2000 fik tilkendt yderligere 30 procent i erhvervsevnetabserstatning. De oprindelige 20 procent og de 30 procent bragte din samlede erstatning for tab af erhvervsevne op på 50 procent, som du har fået kapitaliseret ved engangsbeløb, jf. ovenfor. Da Arbejdsskadestyrelsen havde truffet afgørelse den 11. oktober 2001 manglede du at få udbetalt 15 procent i erstatning for tab af erhvervsevne. Da der efter loven kun kan ske kapitalisering/udbetaling af engangsbeløb op til 50 procent af det samlede erhvervsevnetab, skulle de resterende 15 procent komme til udbetaling som en løbende ydelse hver måned fra den 1. december 2000 og indtil du fylder 65. Grunden til, at den løbende ydelse ikke skal løbe fra den 17. april 2000 er, at forsikringsselskabet havde kapitaliseret det beløb, du havde til gode for perioden 17. april 2000 til 30. november 2001, hvor du fik brev fra forsikringsselskabet om beregningsgrundlaget.
Beregningen af dit tilgodehavende sker på grundlag af årslønnen på skadestidspunktet, der er endeligt fastsat til kr. 227.500,-.
For perioden 1. maj 1992 til den 16. april 2000 var du berettiget til et yderli-gere månedligt beløb på kr. 9.482,- før skat.
For perioden 17. april 2000 og frem til du fylder 65 år er du berettiget til et yderligere månedligt beløb på kr. 3.161,- før skat.
X Arbejdsskadeforsikring A/S har i breve af 23. november 2001 og 26. november 2001 uddybet Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 11. oktober 2001.
Det fremgår af brevene, at dit tilgodehavende for yderligere 45 procent i erstatning for tab af erhvervsevne for perioden 1. maj 1992 til 16. april 2000, der svarer til 95 måneder og 16 dage á kr. 9.482,-, var på kr. 905.848,-.
Tilgodehavendet fra den 17. april 2000 til den 30. november 2001 på yderligere 15 procent i erstatning i tab af erhvervsevne, der svarer til 18 måneder og 14 dage á kr. 3.161,- var på kr. 58.374,-.
Samlet gav dette en yderligere erstatning for tab af erhvervsevne på kr. 967.383,-, der efter fradrag for kildeskat gav dig et beløb til udbetaling på kr. 570.757,- til disposition den 29. november 2001.
Fra den 1. december 2001 modtog du en månedlig løbende ydelse på brutto kr. 3.161,- og efter fratræk af kildeskat på kr. 1.865,-.
Vi finder ud fra ovenstående, at den af Arbejdsskadestyrelsen ogX Arbejdsskadeforsikring foretagne beregning af dit tilgodehavende i forbindelse med forhøjelsen af dit erhvervsevnetab og gennemgang af bereg-ningsmetoderne i afgørelse af 11. oktober 2001 og 7. december 2001 samt i breve af 11. november 2005 og 3. marts 2006 fra Arbejdsskadestyrelsen samt i breve af 23. og 26. november 2001 fraX Arbejdsskadeforsikring er korrekte og fyldestgørende for den tilkendte erstatning.