Ankestyrelsen finder, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilbagekalde de to tidligere godkendte blanketter for perioderne 18.2 til 21. 2 og 30. 4 til 31. 12 og heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at give afslag på godkendelsen for perioden fra 2.3. til 13.3.
Efterfølgende er dog oplyst, at NN fra og med 1. 9. 2009 er ansat hos norsk arbejdsgiver.
Om tilbagekaldelsen af de godkendte blanketter
Ankestyrelsen finder ligesom Sikringsstyrelsen, nu Pensionsstyrelsen, at det ville have været mest korrekt, at der var givet afslag på blanketter E 101, hvor der ansøgtes om godkendelse af, at lønmodtageren fortsat var omfattet af dansk lovgivning om social sikring under beskæftigelsen i Norge for den danske arbejdsgiver.
Vi har lagt vægt på, at lønmodtageren var ophørt med arbejde for en dansk arbejdsgiver pr. 1. januar 2009, hvor hun flyttede til Norge, og at hun arbejdede freelance for en anden dansk arbejdsgiver, første gang fra 18. februar 2009.
Det fremgik således allerede af første ansøgning, at hun ikke havde bopæl i Danmark fra den 1. januar 2009 til den 18. februar 2009 og heller ikke havde arbejde for den danske arbejdsgiver i denne periode.
Ved flytningen fra Danmark var hun herefter ikke længere omfattet af dansk lovgivning, men af norsk lovgivning om social sikring. Det følger af reglen i forordning 1408/71, hvorefter en person, som ophører med at være omfattet af en medlemsstats lovgivning, uden at han bliver omfattet af en anden medlemsstats lovgivning, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han er bosat, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lovgivning.
Godkendelsen af blanket E 101 om, at lønmodtageren fortsat er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, forudsætter efter Ankestyrelsens opfattelse, at arbejdstageren var omfattet af dansk lovgivning om social sikring ved påbegyndelsen af arbejdet for den danske arbejdsgiver.
Der henvises til reglen i forordning nr. 1408/71 om, at en arbejdstager, der udsendes af en virksomhed, hvortil han normalt er knyttet, og som af denne virksomhed udsendes til en anden medlemsstats område for dér at udføre et arbejde for denne virksomheds regning, fortsat er omfattet af lovgivningen i den førstnævnte stat, forudsat at dette arbejde ikke påregnes at overstige et år.
Ankestyrelsen finder dog ud fra en samlet vurdering, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilbagekalde allerede udstedte godkendelse på blanket E 101, der må anses for begunstigende forvaltningsakter.
Vi har navnlig lagt vægt på, at godkendelsen ikke var åbenbart ulovlig. Godkendelsen strider ikke klart imod ordlyden af reglerne i forordningen eller praksis på området, men beror på en konkret anvendelse og fortolkning af reglerne. Desuden havde arbejdsgiveren givet samtlige oplysninger, der var nødvendige for en korrekt afgørelse, og havde indrettet sig i overensstemmelse med godkendelsen. Der var tale om tidsbegrænsede bevillinger, og der var allerede forløbet en væsentlig del af perioden på tidspunktet for tilbagekaldelsen.
Om afslaget på udstedelse af blanket E 101
Ved afgørelsen af, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at give afslag på blanket E 101, har Ankestyrelsen lagt vægt på de samme forhold, som er nævnt
ovenfor som begrundelse for, at de godkendte blanketter E 101 ikke kunne annulleres.
Derudover har vi lagt vægt på, at perioden fra 2. 3. til 13. 3 er en ganske kortvarig periode, at den er placeret mellem de allerede godkendte to perioder, at behandlingen af ansøgningen herom tog næsten 4 måneder, og at arbejdsgiver på baggrund af de godkendte perioder måtte have forventning om, at denne periode også ville blive godkendt, da grundlaget var uændret.
Ankestyrelsen finder derfor, at der kan være grundlag for at godkende, at dansk lovgivning fortsat var gældende indtil 1. september 2009, hvor lønmodtageren blev fast ansat hos norsk arbejdsgiver.
