Ankestyrelsens principafgørelse 175-12

Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012 - § 24, stk. 1, nr. 6, § 27, stk. 1, nr. 1, § 27, stk. 1, nr. 2, § 27, stk. 1, nr. 3, § 27, stk. 1, nr. 4, § 27, stk. 1, nr. 5, § 27, stk. 1, nr. 6 og § 27, stk. 1, nr. 7

Vi har behandlet sagerne for at afklare, fra hvilket tidspunkt kommunen var berettiget til at standse udbetalingen af sygedagpenge efter 1) varighedsbegrænsningens indtræden, 2) efter udløbet af en forlængelsesperiode med lovfastsat tidsbegrænsning, og 3) når borgeren har fået forlænget sygedagpengeperioden efter en forlængelsesbetingelse uden lovfastsat tidsbegrænsning, og hvor der i alle tre tilfælde ikke er yderligere forlængelsesbetingelser opfyldt.

Sygedagpengelovens § 24, stk. 1, fastslår, at udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt ophører, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, hvilket benævnes den generelle varighedsbegrænsnings indtræden.

Sygedagpengeperioden kan kun forlænges udover den generelle varighedsbegrænsning, hvis en eller flere af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er opfyldt. Dette gælder tillige, selvom borgeren fortsat var uarbejdsdygtig, da kommunen traf afgørelsen.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

D-8-03: Forlængelse af sygedagpengeperioden med henblik på afklaring af arbejdsevnen kan ikke overstige den lovfastsatte tidsbegrænsning, selv om afklaringen ikke er afsluttet inden periodens udløb.

D-22-03: Retssikkerhedslovens § 7a giver ikke i sig selv ret til forlængelse af sygedagdagpengene, når betingelserne for forlængelse ikke er opfyldt.

158-09: En kommune har ikke hjemmel til at forlænge udbetalingen af sygedagpenge administrativt efter den generelle varighedsbegrænsnings indtræden udelukkende med henvisning til, at kommunen ikke rettidigt havde anvendt arbejdsevnemetoden og herunder ressourceprofilen.

142-10: Der er ikke grundlag for at antage, at en af forlængelsesbetingelserne har forrang for en anden. Kommunens pligt til at foretage opfølgning i sygedagpengesagen består uafhængig af, hvilken forlængelsesbestemmelse, der er anvendt.

123-11: En afgørelse om, hvorvidt en af forlængelsesbetingelserne ved den generelle varigheds-begrænsnings indtræden er opfyldt kan ikke udsættes i 8 uger, men i et kortere tidsrum på 1 måned.

Kasserede

Følgende Principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

6-98: historisk, gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

D-12-99: historisk, gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

D-20-02: historisk, gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

48-10: historisk, gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

182-11: historisk, gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

183-11: historisk, gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

Sag nr. 1 (j.nr. 5600025-12)

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sagen om, fra hvilket tidspunkt kommunen var berettiget til at standse udbetalingen af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden, når ingen af forlængelsesbetingelserne var opfyldt. Herunder hvilken betydning det har for retten til sygedagpenge, at borgeren ikke ønsker at blive opereret.

Resultatet er

• NN var ikke berettiget til sygedagpenge efter den 31. juli 2010, hvor den generelle varighedsbegrænsning indtrådte

• Vi hjemviser sagen for så vidt angår spørgsmålet om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Stats-forvaltningen YY for så vidt angår spørgsmålet om standsningstidspunktet efter den generelle varighedsbegrænsning.

Beskæftigelsesudvalget finder det kritisabelt, at kommunen har udsat afgørelsen om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge i mere end 1 måned.

Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale sygedagpenge, som måtte være udbetalt som følge af Beskæftigelses-ankenævnets afgørelse.

Hjemvisningen betyder, at afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet ikke gælder.

Beskæftigelsesankenævnet skal træffe en ny afgørelse med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt NN opfylder en af forlængelsesbetingelserne for udbetaling af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden.

Herunder bedes nævnet tage stilling til spørgsmålet om den pågældende operation medfører risiko for liv og førlighed, hvorvidt der foreligger en konkret realistisk behandlingsmulighed på afgørelsestidspunktet, samt hvorvidt operationen vil medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen.

Beskæftigelsesankenævnet vil kontakte jer.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NN ikke var berettiget til sygedagpenge efter den 31. juli 2010, hvor den generelle varighedsbegrænsning indtrådte.

Det forhold, at NN først modtager kommunens afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetalingen den 22. september 2010, kan ikke medføre, at NN har ret til udbetaling af sygedag-penge fra den generelle varighedsbegrænsnings indtræden den 31. juli 2010 og frem til den 22. september 2010.

NN kan ikke få en bedre retsstilling, end den loven giver, og hun har derfor ikke ret til sygedagpenge efter den 31. juli 2010.

Vi har lagt vægt på, at den generelle varighedsbegrænsning i lov om sygedagpenge § 24, stk. 1 angiver en tidsafgrænsning på 52 uger.

Vi kritiserer, at kommunen ikke efterlevede retssikkerhedslovens krav i § 7 a og lov om sygedagpenge § 28 om senest 2 uger før den generelle varighedsbegrænsnings udløb at tage stilling til, om der var behov for yderligere foranstaltninger.

Havde kommunen fulgt disse retningslinjer, ville NN inden ophøret af sygedagpengeudbetalingen have fået oplysning om, at sygedagpengeudbetalingen ville standse pr. 31. juli 2010.

Der var ikke hjemmel til at forlænge udbetalingen administrativt efter den generelle varighedsbegrænsning.

Vi henviser i øvrigt til Principafgørelse 158-09, hvorefter kommunen ikke havde hjemmel til at forlænge udbetalingen administrativt efter varighedsbegrænsningens indtræden udelukkende med henvisning til, at kommunen ikke rettidigt havde anvendt arbejdsevnemetoden og herunder ressourceprofil.

Vi har alene taget stilling til, fra hvilket tidspunkt kommunen var berettiget til at standse udbetalingen af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden, når ingen af forlængelsesbetingelserne var opfyldt.

Vi har således ikke taget stilling til eller efterprøvet, om NN i øvrigt opfylder betingelserne for forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge.

Dette spørgsmål hjemvises til nævnet, som skal tage stilling til, hvorvidt NN opfylder en af forlængelsesbetingelserne for udbetaling af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden.

Herunder skal nævnet tage stilling til spørgsmålet om den pågældende operation medfører risiko for liv og førlighed, hvorvidt der foreligger en konkret realistisk behandlingsmulighed på afgørelsestidspunktet, samt hvorvidt operationen vil medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at det er kritisabelt, at kommunen har udsat afgørelsen om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge i mere end 1 måned.

Beskæftigelsesudvalget henviser til Principafgørelse 123-11, hvor det blev fastslået, at kommunen skulle tage stilling til, om sygedagpengene kunne forlænges ved varighedsbegrænsningens indtræden, og at den administrative praksis, hvorefter en sag kunne udsættes i et kortere tidsrum, ca. 1 måned, var en undtagelse.

A Kommune har klaget over nævnets afgørelse og anført, at det findes åbenbart urimeligt, at afgørelsen skal vurderes med udgangspunkt i, at der ikke optræder behandlingsmuligheder, da det fremgår af sagens oplysninger, at der optræder behandlingsmuligheder uden væsentlig risiko for liv om førlighed og med forventning om bedring af tilstanden.

A Kommune ønsker belyst, hvorvidt det er i overensstemmelse med lovgivningen, at der skal træffes afgørelse om den endelige arbejdsevne, når der optræder behandlingsmuligheder uden væsentlig risiko og med forventning om effekt af tilstanden.

Oplysningerne er indgået i sagen, og vi skal henvise til ovenstående afgørelse og begrundelse.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• de oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 5. maj 2011

• klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 16. maj 2011

• nævnets genvurdering

• Forbundets skrivelse af 27. juni 2011

Sag 2 (j.nr. 5600033-12)

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sagen om, fra hvilket tidspunkt kommunen var berettiget til at standse udbetalingen af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden, og efter udløbet af en forlængelsesperiode, når ingen af forlængelsesbetingelserne var opfyldt.

Resultatet er

• NN var ikke berettiget til syge-dagpenge efter den 31. januar 2010, hvor forlængelsen af syge-dagpengeperioden på 26 uger ophørte

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Beskæftigelsesudvalget finder det kritisabelt, at kommunen først træffer afgørelse i sagen den 13. juli 2010, næsten 2 måneder efter nævnets afgørelse. Videre findes det kritisabelt, at kommunen i afgørelsen af 13. juli 2010 ikke begrunder, hvorfor NN ikke opfylder nogle af forlængelsesbetingelserne i § 27, stk. 1, nr. 1-7, pr. 31. januar 2010.

Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale sygedagpenge, som måtte være udbetalt som følge af nævnets afgørelse.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NN ikke var berettiget til sygedagpenge efter den 31. januar 2010, hvor den seneste forlængelse af sygedagpengeperioden på 26 uger ophørte.

Vi har lagt til grund, at NN ikke opfyldte en af forlængelsesbetingelserne i lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 1-7.

NN har efter varighedsbegrænsningens indtræden den 31. januar 2009 fået forlænget udbetalingen af sygedag-penge efter lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 2, i 26 uger til og med den 31. juli 2009.

Herefter har NN fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 4, i 26 uger til og med den 31. januar 2010.

Det forhold, at NN først bliver oplyst om ophør af sygedagpengeudbetalingen i kommunens breve af 7. juli 2010 samt kommunens afgørelse af 13. juli 2010, kan ikke medføre, at NN har ret til udbetaling af sygedagpenge efter 26-ugers periodens udløb den 31. januar 2010 og frem til den 13. juli 2010.

NN kan ikke få en bedre retsstilling, end den loven giver, og han har derfor ikke ret til sygedagpenge efter den 31. januar 2010.

Vi har lagt vægt på, at forlængelsesreglen i lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 4, angiver en tidsafgrænsning på 26 uger.

Vi kritiserer, at kommunen ikke efterlevede retssikkerhedslovens krav i § 7 a og lov om sygedagpenge § 28 om senest 2 uger før forlængelses-periodens udløb at tage stilling til, om der var behov for yderligere foranstaltninger.

Havde kommunen fulgt disse retningslinjer, ville NN inden ophøret af sygedagpengeudbetalingen have fået oplysning om, at sygedagpengeudbetalingen ville standse pr. 31. januar 2010.

Der var ikke hjemmel til at forlænge udbetalingen administrativt efter ophør af forlængelsesperioden.

Vi henviser i øvrigt til Principafgørelse 158-09, hvorefter kommunen ikke havde hjemmel til at forlænge udbetalingen administrativt efter varighedsbegrænsningens indtræden udelukkende med henvisning til, at kommunen ikke rettidigt havde anvendt arbejdsevnemetoden og herunder ressourceprofil.

Vi har alene taget stilling til, fra hvilket tidspunkt kommunen var berettiget til at standse udbetalingen af sygedagpenge efter varighedsbegrænsningens indtræden og efter udløbet af en forlængelsesperiode, når ingen af forlængelsesbetingelserne var opfyldt.

Vi har således ikke taget stilling til, om NN i øvrigt opfylder betingelserne for yderligere forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at det er kritisabelt, at kommunen først træffer afgørelse i sagen den 13. juli 2010, næsten 2 måneder efter nævnets afgørelse. Videre findes det kritisabelt, at kommunen i afgørelsen af 13. juli 2010 ikke gennemgår, hvorfor NN ikke opfylder nogle af forlængelsesbetingelserne i § 27, stk. 1, nr. 1-7, pr. 31. januar 2010.

A Kommune har klaget over nævnets afgørelse og anført, at NN ikke har haft en berettiget forventning om ret til udbetaling af sygedagpenge efter den 31. januar 2010.

Kommunen anfører videre, at NN ikke opfylder nogle af forlængelsesbetingelserne efter den 31. januar 2010, hvorfor han ikke har ret til sygedagpenge efter denne dato.

Kommunen har henvist til Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse af 10. marts 2011 og Principafgørelse 48-10.

Oplysningerne er indgået i sagen, og vi skal henvise til ovenstående afgørelse og begrundelse.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• de oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 1. april 2011

• klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 15. april 2011 fra A Kommune

• nævnets genvurdering

• nævnets brev af 20. juli 2011

Sag 3 (j.nr. 5600045-12)

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, fra hvilket tidspunkt en kommune kan standse udbetalingen af sygedagpenge, når Beskæftigelsesankenævnet efter lang sagsbehandlingstid har tilsidesat kommunens standsning af udbetalingen af sygedagpenge på grund af manglende medvirken.

Resultatet er

• NN var berettiget til sygedagpenge efter den 9. januar 2009 og frem til modtagelsen af kommunens afgørelse af 15. juli 2010 om ophør af sygedagpengeudbetalingen efter afslag på førtidspension

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NN var berettiget til sygedagpenge efter den 9. januar 2009 og frem til modtagelsen af kommunens afgørelse dateret den 15. juli 2010.

NN har efter den generelle varighedsbegrænsnings indtræden den 31. maj 2007 fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge i 13 uger for at få afklaret arbejdsevnen, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 2 (nu lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 2).

Herefter har NN den 1. december 2007 fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge, da revalidering var overvejende sandsynlig, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 1 (nu lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 1. )

Herefter har NN fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge, jf. lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 7, da kommunen den 28. marts 2010 modtager hans ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag. Ansøgningen er modtaget, inden kommunen har truffet afgørelse om sygedagpengeperiodens ophør.

Vi har lagt vægt på, at forlængelsesreglen i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 22, stk. 1, nr. 1 ikke indeholder en lovfastsat tidsbegrænsning, samt at der ikke er truffet en afgørelse om standsning af udbetaling af sygedagpengene.

Vi har videre lagt vægt på, at forlængelsesreglen i lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 7 om påbegyndelse af sag om førtidspension ikke indeholder en lovfastsat tidsbegrænsning.

Da bestemmelsen ikke indeholder en lovfastsat tidsbegrænsning, kan sygedagpengeudbetalingen først standses, når der foreligger en afgørelse herom.

Kommunen traf afgørelse om standsning af sygedagpengeudbetalingen den 15. juli 2010, hvor kommunen meddelte afslag på ansøgning om førtidspension.

Vi har lagt til grund, at NN ikke opfyldte en af forlængelsesbetingelserne for yderligere forlængelse af sygedagpengeudbetalingen i lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Nævnet annullerede med sin afgørelse af 1. juli 2010 kommunens afgørelse af 20. januar 2009. Kommunen skulle træffe en ny afgørelse, om NNs fortsatte ret til udbetaling af sygedagpenge.

Kommunen traf herefter ny afgørelse den 7. juli 2010 om ophør af sygedagpengeudbetalingen. Kommunen fandt, at sygedagpengeudbetalingen ikke kunne genoptages, da NN ikke opfyldte nogle af forlængelsesbetingelserne.

Vi har alene taget stilling til, fra hvilket tidspunkt en kommune kan standse udbetalingen af sygedagpenge, når Beskæftigelsesankenævnet efter lang sagsbehandlingstid har tilsidesat kommunens standsning af udbetalingen af sygedagpenge på grund af manglende medvirken.

Vi har således ikke taget stilling til, om NN i øvrigt opfylder betingelserne for yderligere forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge.

A kommune har klaget over nævnets afgørelse og anført, at NN ikke har ret til udbetaling af sygedagpenge i perioden den 9. januar 2009 til den 18. juli 2010, da NN ikke opfyldte forlængelsesbetingelserne fra den 9. januar 2009. Dette havde nævnet i afgørelsen af 12. august 2011 givet dem medhold i. Der henvises til Principafgørelse 158-09. Det sene brev skyldes ventetiden på behandlingen i Beskæftigelsesankenævnet.

Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i sagen, og vi skal henvise til ovenstående afgørelse og begrundelse.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 12. august 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 6. september 2011

• Nævnets genvurdering