Ankestyrelsens principafgørelse 148-11

Lov om aktiv beskaeftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011 - § 70 og § 75

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 26. august 2009 om fleksjob - § 4

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag for at afklare afgrænsningen af den periode, hvori virksomheden skal være udøvet i sammenlagt 12 måneder og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i 30 timer om ugen.

Resultatet er

• NNs virksomhed skal vurderes i perioden fra den 23. juli 2006 til den 23. juli 2008.

• NNs virksomhed var ikke drevet i væsentligt omfang i perioden fra den 23. juli 2006 til den 23. juli 2008.

Det betyder, at NN ikke har ret til fleksjob i egen virksomhed, og dermed ikke ret til tilskud til drift af egen virksomhed.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Beskæftigelsesudvalget finder, at NNs virksomhed skal vurderes i perioden fra den 23. juli 2006 til den 23. juli 2008.

Vi har lagt vægt på, at NN fra den 23. juli 2008 er omfattet af personkredsen, som er berettiget til tilbud om fleksjob.

Vi har endvidere lagt vægt på, at NN i perioden fra den 23. juli 2006 til den 23. juli 2008 ikke modtog godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, ydelser efter lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller ydelser efter lov om børnepasningsorlov.

Der er derfor ikke hjemmel til at forlænge perioden, hvori beskæftigelsen i virksomheden skal vurderes.

Væsentligt omfang

Beskæftigelsesudvalget finder ikke, at NNs virksomhed kan anses for at være drevet i væsentligt omfang i perioden fra den 23. juli 2006 til den 23. juli 2008.

Vi har lagt vægt på, at NN ikke har kunnet udføre arbejde i virksomheden samtidig med arbejdsprøvningen i perioderne fra den 1. juli 2007 til den 30. november 2007 samt fra den 3. januar 2008 til den 1. april 2008.

Vi har endvidere lagt vægt på NNs oplysninger om, at hun ikke var beskæftiget i virksomheden efter den 1. april 2008.

Vi har derudover lagt vægt på, at NNs indtægt ved overskud fra selvstændig virksomhed i 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007 var på henholdsvis 199.000 kr., 253.000 kr., 271.000 kr., 66.000 kr. og 166.000 kr.

Der var således et markant fald i virksomhedens overskud i 2006 og 2007 i forhold til tidligere år.

Idet omsætningen må anses for at have nær sammenhæng med omfanget af beskæftigelsen i virksomheden, har der også været et markant fald i beskæftigelsen i virksomheden i 2006 og 2007.

Selv om overskuddet i virksomheden ikke er eneste forhold som kan tillægges vægt ved vurderingen af virksomhedens omfang, er faldet i 2006 så markant, at virksomheden ikke kan anses for drevet i væsentligt omfang i perioden fra 23. juli 2006 til 31. december 2006.

På baggrund af ovenstående kan virksomheden ikke anses for drevet i væsentligt omfang i perioden fra den 23. juli 2006 til den 23. juli 2008.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at NN ville have opfyldt betingelserne, hvis sagen havde været fremmet med almindelig sædvanlig omhu fra kommunens side.

Vi bemærker, at opregningen af forlængelsesmuligheder i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om fleksjob er udtømmende. Der ikke er derfor hjemmel til at forlænge perioden for vurdering af NNs virksomhed.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 7. januar 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 28. januar 2010

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

Kommunen traf afgørelse om, at NN ikke kunne bevilges økonomisk støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed (fleksjob) i henhold til beskæftigelsesindsatslovens § 75.

Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse.

Beskæftigelsesankenævnet har begrundet afgørelsen med, at der ikke er dokumentation for, at NN opfylder de beskæftigelsesmæssige betingelser for at kunne få støtte til fleksjob i egen virksomhed.

Advokat XX har klaget over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at NN ville have opfyldt betingelserne, hvis sagen havde været fremmet med almindelig sædvanlig omhu fra kommunens side.

Den eneste årsag til, at NN ikke længere skulle opfylde betingelserne var, at Jobcenter A ikke havde opfyldt sin pligt til at følge op på sagerne og træffe afgørelse.

På den baggrund var NN berettiget til fleksjob, også ud fra en erstatningsretlig synsvinkel.

De indkomne oplysninger giver ikke Beskæftigelsesankenævnet anledning til yderligere bemærkninger.