Resume:
En deltager i længerevarende uddannelsesforløb med VEU-godtgørelse havde ret til VEU-godtgørelse under uddannelsesstedets ferielukning med fradrag i godtgørelsen af hævet feriegodtgørelse.
Udvalget bemærkede, at der måtte bortses fra bestemmelsen i vejledningen om, at der skulle reduceres i VEU-godtgørelsen, blot der var mulighed for at hæve feriepenge el. lign. , idet vejledningen ikke var i overensstemmelse med bekendtgørelsen.