Ankestyrelsens principafgørelse 20-11

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011 - § 129, stk. 3

Note:

Se også 19-11

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om flytning.

Resultatet er

• du kan flyttes til botilbuddet Q i P

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Vi skal bede A Kommune om at gennemføre beslutningen.

Kommunen vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Det er en betingelse for at flytte en person efter bestemmelserne i servicelovens § 129, stk. 3, at der foreligger et ganske særligt tilfælde og at flytningen skønnes at være i personens egen interesse, herunder af hensyn til pågældendes mulighed for at bevare tilknytning til sine pårørende.

Vi vurderer, at sagen opfylder betingelsen om, at der skal være tale om et ganske særligt tilfælde for at flytte dig. Vi har herved vurderet, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at det er i din egen interesse at flytte.

Du opfylder betingelsen, fordi det efter en samlet vurdering må betragtes som en bedring af din livskvalitet, hvis du flytter nærmere til din familie, så du vil kunne få hyppigere besøg.

Vi har lagt vægt på at det efter den psykologiske vurdering af 9. november 2010 må vurderes, at det på grund af arten og omfanget af din hjerneskade ikke vil få negative konsekvenser for dig at blive flyttet, idet du ikke har knyttet dig til det sted, hvor du har boet i 14 år. Du genkender eller genkalder dig således ikke de personer, der omgiver dig i det daglige. Til gengæld genkalder du dig oplysninger om din hustru og din søn og din tilværelse inden ulykken og hyppigere kontakt med din hustru må derfor betragtes som en væsentlig forbedring for dig.

Det er indgået i Ankestyrelsens vurdering, at lovændringen af 1. juni 2009 havde til formål at sikre, at det i særlige tilfælde, ville være muligt at flytte en person uden samtykke, fra et botilbud, hvor pågældendes omsorg og pleje kan varetages til et andet egnet botilbud, hvis det skønnes at være i den pågældendes egen interesse. Vurderingen heraf, vil være en samlet vurdering af forholdene, hvori hensynet til at kunne bevare tilknytningen mellem de pårørende og personen vil skulle indgå.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 14. oktober 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 9. november 2010

Det fremgår af sagen, at du i 1992 var udsat for en ulykke og blev hjerneskadet. Du har siden 1996 boet på botilbuddet R ien andenlandsdel, end hvor din hustru, søn og øvrige familie bor.

Om din tilstand er det oplyst, at du er blind, bruger kørestol og har en hjerneskade med udtalt substanstab. Du har meget sparsom korttidshukommelse, men kan guides til og taler gerne om perioden før ulykken.

A Kommune indstillede til nævnet, at du kunne flytte så du kom nærmere din hustru og din øvrige familie.

Nævnet traf 14. oktober 2010 afgørelse om, at der ikke var grundlag for flytning.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at der ikke foreligger et ganske særligt tilfælde, og nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at du har meget begrænset korttids- og langtidshukommelse og at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at du vil have udbytte af hyppigere besøg fra din hustru.

Nævnet har i den forbindelse henvist til, at det af status af september 2010 fremgår, at du ikke kan huske dit ægteskab samt navne og relationer til nære familiemedlemmer.

Din hustru har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at du bliver glad for hendes besøg og at du husker oplevelser fra barndommen, ungdom og op til midten af 20-erne.

Klagen var vedlagt en redegørelse af 9. november 2010 fra psykolog, i botilbuddet R.

Det fremgår heraf, at du, da du fik præsenteret forbogstavet, forklarede, at din hustru var en sød dame, som du kendte godt, og at N var din søn. Du og din hustru talte herefter om fælles minder fra din tilværelse sammen med din hustru. Efter 5-10 minutter var du træt. Psykologen vurderer, at det ikke vil have negative konsekvenser for dig at flytte, idet du ikke hverken genkender eller genkalder dig de kontaktpersoner, som du er omgivet at. Til gengæld skønnes det at være til gavn for dig at kunne få mere regelmæssig kontakt med de personer, du kendte inden ulykken, idet disse personer er det eneste i dine omgivelser, som du har tilknytning til.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.