Ankestyrelsens principafgørelse 219-11

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011 - § 22, stk. 1, § 22, stk. 3, § 22, stk. 4 og § 32, stk. 1

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NN’s sag om tilbud om 1-årig frisøruddannelse.

Resultatet er

• NN havde ikke krav på tilbud om den 1-årige frisøruddannelse

• Det betyder, at nævnet ikke havde grundlag for at ændre jobcentrets afgørelse om afslag på tilbud om den 1-årige frisøruddannelse

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Under hensyn til at NN i overensstemmelse med nævnets afgørelse blev bevilget den 1-årige frisøruddannelse umiddelbart efter nævnets afgørelse, skal jobcentret efter omstændighederne ikke foretage sig yderligere i sagen.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte jobcentrets vurdering af, at den 1-årige frisøruddannelse ikke var den hurtigste vej for NN til at opnå varig beskæftigelse og selvforsørgelse.

Vi henviser til Principafgørelserne 181-10, 23-09 og N-3-08 om, at tilbudet skal være den korteste vej tilbage til arbejdsmarkedet for ansøgeren.

For at bringe NN hurtigst og mest direkte i arbejde skal der tages udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og hans ønsker og forudsætninger.

Jobcentret skal ud fra en konkret og individuel vurdering afgøre, om der er behov for en kortere eller længerevarende erhvervsrettet aktivitet for at bringe NN hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet og samtidig fastholde ham i beskæftigelse.

NN ønsker den 1-årige frisøruddannelse. Vi har lagt vægt på, at han ikke allerede har kompetencer indenfor faget.

Vi har desuden lagt vægt på jobcentrets oplysninger om, at det 1-årige kursus ikke er omfattet af Beskæftigelsesregion YYs aktivitetsliste i forhold til flaskehalsindsatsen, samt at der er gode muligheder for job som frisør med den ordinære frisøruddannelse.

Vi har desuden lagt vægt på, at jobcentret kontaktede arbejdsgiveren, der oplyste, at NN ikke var blevet lovet en ansættelse, men at han ville blive ansat, hvis arbejdsgiveren havde behov for arbejdskraft til den tid.

Vi har ikke med denne afgørelse taget stilling til, hvad der er den hurtigste vej i arbejde for NN, herunder heller ikke om det kunne være den 4-årige frisøruddannelse, som kommunen har tilbudt ham.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 17. juni 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 9. juli 2010

• Nævnets genvurdering

Jobcenter A meddeler afslag på NN’s ønske om en 1-årig frisøruddannelse.

Jobcentret har den 10. marts 2010 givet tilsagn til bevilling af grundforløbet på den traditionelle frisøruddannelse, hvilket NN ikke er interesseret i.

Nævnet ændrer jobcentrets afgørelse.

Nævnet lægger vægt på, at jobcentret ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at den 1-årige frisøruddannelse ikke opfylder arbejdsmarkedets behov.

Nævnet lægger vægt på, at NN har en arbejdsgivererklæring fra frisør XX med lovning om ordinær ansættelse fra den 1. august 2011 under forudsætning af, at det ansøgte kursus er afsluttet.

Endvidere lægger nævnet vægt på, at NN har planer om at blive selvstændig efter at have arbejdet 1 år ved frisør XX.

Derfor finder nævnet, at den ansøgte uddannelse vil være den hurtigste måde for NN til at opnå varig beskæftigelse.

Jobcentret klager.

Jobcentret finder, at afgørelsen har væsentlig principiel betydning for tilrettelæggelsen af jobcentrets beskæftigelsesindsats.

Jobcentret oplyser, at det 1-årige kursus ikke er omfattet af Beskæftigelsesregion YYs aktivitetsliste i forhold til flaskehalsindsatsen.

Generelt er jobcentret tilbageholdende med at bevilge kurset, idet det er jobcentrets erfaring, at kurset ofte kun fører til kortvarige ansættelser, uanset at der har foreligget en arbejdsgivererklæring, der har lovet længere ansættelse. Andre arbejdsgivere er tilbageholdende med at ansætte disse frisører.

Det oplyses, at jobcentret kontaktede arbejdsgiveren, der oplyste, at NN ikke var blevet lovet en ansættelse, men at han ville blive ansat, hvis arbejdsgiveren havde behov for arbejdskraft til den tid.

Jobcentret finder det problematisk, hvis de erfaringer jobcentret drager som opfølgning på gennemførte forløb ikke må indgå i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Jobcentret oplyser, at det vil være en uoverkommelig opgave, hvis jobcentret i forbindelse med vejledning og behandling af konkrete ansøgninger fra ledige altid skal kunne fremlægge skriftlig dokumentation som baggrundsmateriale for jobcentrets vurderinger.

Det oplyses, at NN tidligere har taget buskørekort uden at dette har ført til beskæftigelse.

Nævnet fastholder afgørelsen ved genvurdering.