Ankestyrelsens principafgørelse 113-11

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011 - § 100

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 24. juni 2010 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse - § 5 og § 6

Afgørelse i din sag om dækning af merudgifter

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt udgifter til medicin, der afhjælper erektiv dysfunktion, som følge af rygmarvsskade kan anses for en nødvendig merudgift efter servicelovens § 100.

Resultatet er

• dine udgifter til lægeordineret medicin, der afhjælper erektiv dysfunktion er en nødvendig merudgift som følge af din rygmarvsskade

Det betyder, at dine merudgifter til medicinen skal medregnes ved beregningen af, om du har ret til merudgiftsydelse efter servicelovens § 100.

A Kommune skal foretage en ny beregning af om du har ret til merudgiftsydelse.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Social Nævn i Statsforvaltningen Y.

A Kommune vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

På de næste sider kan du læse om begrundelse med videre.

Ankestyrelsen har vurderet, at du har behov for lægeordineret medicin til at afhjælpe din erektive dysfunktion, der er en følge af din rygmarvsskade. Udgifterne til medicinen er derfor at anse som nødvendige ved din daglige livsførelse på grund af den funktionsnedsættelse, som din rygmarvsskade har medført.

Du har derfor ret til at få dækket dine merudgifter hertil efter servicelovens § 100. Du har ret til dækning af din egenbetaling for den del, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, herunder efter tilskudsreglerne i sundhedsloven.

Vi har lagt til grund, at du er omfattet af personkredsen i servicelovens § 100 på grund af din nedsatte funktionsevne, som følge af en rygmarvsskade.

Vi har lagt vægt på, at du på grund af din rygmarvsskade har en erektiv dysfunktion, der kan afhjælpes ved brug af lægeordineret medicin. Medicinen er nødvendig for, at du kan have seksuel aktivitet.

Vi har videre lagt vægt på, at det er en del af en normal daglig livsførelse at have et sexliv, og at formålet med bestemmelsen i servicelovens § 100 er, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan leve så normalt som muligt på trods af den nedsatte funktionsevne.

Endelig har vi lagt vægt på, at medicinudgifter efter praksis er omfattet af servicelovens § 100. Det er en betingelse, at medicinen er ordineret som følge af funktionsnedsættelsen.

Der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter til hjælp til den del af egenbetalingen af den tilskudsberettigede medicin, der ikke dækkes efter sundhedslovens regler. Der kan i enkeltstående tilfælde efter lægelig ordination ydes hjælp til medicin der ikke er tilskudsberettiget, jf. sundhedslovgivningens bestemmelser herom.

Lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion er ikke generelt tilskudsberettiget efter sundhedslovgivningen, men der kan ifølge Lægemiddelstyrelsens retningslinier bevilliges enkelttilskud hertil.

Vi finder ikke, at den omstændighed, at der ikke ydes generelt tilskud til disse lægemidler i sig selv gør, at du efter en konkret vurdering ikke kan få dækket dine udgifter hertil som nødvendige merudgifter efter serviceloven.

Du har oplyst, at du tidligere har fået bevilliget merudgifter i cirka 5 år af B Kommune. Du mener, at din bilforsikring skal betales fuldt ud, og med hensyn til kørsel til apotek, er det nærmeste apotek ikke kørestolsvenligt, så du skal længere væk. Den havebrænder, du har fået bevilliget virker ikke, og du får ikke længere hjælp af din familie til håndsrækninger.

Med hensyn til afslaget på tilskud til køb af medicin, der afhjælper din erektive dysfunktion, finder du det uforståeligt, at det kan ske med baggrund i en afgørelse om udgift til escortpige. Dit problem er ikke kontakten til kvinder, men en dysfunktion, der gør seksuel aktivitet umuligt.

Vi bemærker, at denne sag alene er antaget for at afklare, om udgifter til medicin, der afhjælper erektiv dysfunktion som følge af rygmarvsskade kan anses for en nødvendig merudgift efter servicelovens § 100.

Vi har således ikke taget stilling til din klage over afslag på dækning af udgifter til fodbehandling, bilforsikring, kørsels til apotek, havehjælp og håndsrækninger, da vi ikke har fundet, at der er principielle eller generelle problemstillinger i disse punkter.

Vi bemærker videre, at vi ikke finder, at problemstillingen i Principafgørelse C-1-06 kan sammenlignes med din situation.

Sagen er derfor også antaget som supplement til Principafgørelse C-1-06, hvor det blev fastslået, at det er uden for servicelovens formål at yde støtte til køb af seksuelle ydelser.

I din sag er der ikke tale om køb af seksuelle ydelser, men om et behov for medicin for at kunne have et normalt sexliv.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 21. januar 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 22. februar 2010 uddybet i brev af 25. februar 2010

• Nævnets genvurdering

• Dit brev af 5. april 2010

A Kommune traf den 3. juni 2009 afgørelse om, at du ikke længere havde ret til merudgiftsydelse, da dine årlige merudgifter ikke oversteg 6.000 kr. Kommunen fandt ikke, at udgifter til medicin, der afhjælper din erektive dysfunktion, er en nødvendig merudgift, som følge af dit handicap, der kan dækkes efter servicelovens § 100. Kommunen henviste til Principafgørelse C-1-06.

Det Sociale Nævn tiltrådte den 21. januar 2010 kommunens afgørelse.

Nævnet har begrundet afgørelsen for så vidt angår udgifterne til medicin, der afhjælper din erektive dysfunktion, med, at der ikke er tale om en nødvendig merudgift. Nævnet lagde til grund, at dit behov for medicin, der afhjælper din erektive dysfunktion er betinget af din rygmarvsskade.

Nævnet lagde vægt på, at det er uden for lovens formål at yde støtte hertil, og lagde i den forbindelse vægt på princippet i Principafgørelse C-1-06.

Du har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at dit problem ikke er kontakt med kvinder, men at du har en dysfunktion, der stammer fra din rygmarvsskade, og som gør seksuel aktivitet umulig.

Nævnet har ved genvurdering fastholdt sin afgørelse.