Ankestyrelsens principafgørelse 76-12

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 - § 13, stk. 4

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1277 af 14. december 2011, om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats - § 7

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om kompetencen til at træffe afgørelse om forsørgelsesgrundlaget under revalidering.

Resultatet er

• Jobcentret har ikke kompetence til at træffe afgørelse om forsørgelsesgrundlaget til NN under hans revalidering til produktionsteknolog

• Kompetencen til at træffe afgørelse om forsørgelsesgrundlaget ligger hos den del af den kommunale forvaltning, som ikke varetager beskæftigelsesindsatsen

• Jobcentret har kompetence til at træffe afgørelse om bevilling af støtte til særlige udgifter, der er en følge af uddannelsen

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Kommunen skal derfor træffe en ny afgørelse om forsørgelsesgrundlaget under revalidering.

I forhold til afgørelsen om bevilling af støtte til særlige udgifter, der er en følge af uddannelsen, har jobcentret kompetence til at træffe afgørelse, og denne afgørelse gælder derfor fortsat.

Der var enighed på mødet.

Det er jobcentret, der varetager opgaven omkring beskæftigelsesindsatsen, herunder træffer afgørelse om, hvorvidt en person skal visiteres til revalidering.

Vurderingen af, om en person har ret til en forsørgelsesydelse og udmålingen af ydelsen skal foretages af den øvrige del af den kommunale forvaltning (ydelseskontoret). Denne skal være adskilt fra beskæftigelsesindsatsen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har lagt vægt på, at formålet med opdelingen mellem jobcentret og den øvrige del af den kommunale forvaltning er, at sikre at fokus i jobcentret er rettet på beskæftigelsesindsatsen.

Vi har lagt vægt på, at § 7 i Bekendtgørelsen om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats præciserer, hvilke opgaver, der skal varetages i jobcentret for personer, der søger om eller er under revalidering.

Vi har lagt vægt på, at reglen i § 7, nr. 1, giver jobcentret kompetence til at træffe afgørelse om visitation til revalidering. Reglen henviser til bestemmelser i Lov om aktiv socialpolitik om betingelserne for revalidering, herunder om den økonomiske hjælp.

Der er ikke hjemmel i bekendtgørelsens § 7, nr. 1, til at give jobcentret kompetence til at træffe afgørelse om den løbende forsørgelse under revalidering.

Jobcentrets opgaver for personer, der søger om eller er under revalidering er afgrænset i bekendtgørelsens § 7. Der er ikke hjemmel til at give jobcentret kompetence til at træffe afgørelse på området, ud over hvad der specifikt er hjemmel til i § 7, nr. 1 – nr. 9.

Det betyder, at jobcentret kan træffe afgørelse om bevilling af støtte til særlige udgifter, der er en følge af uddannelsen. Jobcentrets kompetence på dette område fremgår af bekendtgørelsens § 7, nr. 8.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 7. april 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 18. april 2011

• Nævnets genvurdering

Jobcenter A meddeler afslag på revalideringsydelse til NN til uddannelsen som produktionsteknolog.

Jobcentret finder, at NN er omfattet af personkredsen for revalidering, men at forsørgelsesgrundlaget skal være SU, da han stadig er ung og ikke har forsørgelsesforpligtelser. Jobcentret bevilger støtte til uddannelsens omkostninger, såsom pc, bøger mv. samt transport fra A til B.

Nævnet ophæver jobcentrets afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunens ydelsesafdeling.

Nævnet finder, at kommunens ydelseskontor som rette myndighed må træffe en ny afgørelse.

Det er nævnets opfattelse, at en afgørelse om, hvilken ydelse en revalidend har ret til under revalideringen, ikke er en beskæftigelsesrettet opgave, og at den derfor må varetages af en anden del af forvaltningen end jobcentret.

Nævnet tager ikke med denne afgørelse stilling til, om NN skal søge SU som forsørgelsesgrundlag under sin revalidering.

Jobcentret klager over nævnets afgørelse. Det er kommunens opfattelse, at nævnet anlægger en fejlagtig fortolkning af de bestemmelser, der regulerer, hvilke opgaver der skal varetages i jobcentret, henholdsvis i kommunens ydelsesafdeling.

Det er kommunens opfattelse, at det vil være lovstridigt at afgøre sagen i kommunens ydelsesafdeling. Kommunen anmoder derfor om, at klagen får opsættende virkning.

Nævnet fastholder afgørelsen.

Nævnet finder ikke grundlag for at beslutte, at en klage over nævnets afgørelse skal have opsættende virkning.

Det er nævnets vurdering, at der ikke er tale om en situation, hvor afgørelsens iværksættelse vil have vidtrækkende konsekvenser for borgeren eller myndigheden, som ikke eller kun vanskeligt lader sig genoprette.

Nævnet oplyser, at ydelsesafdelingen kan træffe afgørelsen på baggrund af en indstilling fra jobcentret, og at ydelsesafdelingens afgørelse om forsørgelsesgrundlaget under revalideringen kan påklages til nævnet.