Ankestyrelsens principafgørelse 162-12

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 - § 96

Vi har behandlet sagen for at afklare, om en værge kan overtage funktionen som arbejdsleder i stedet for borgeren i forbindelse med borgerstyret personlig assistance.

Reglerne om borgerstyret personlig assistance (BPA) findes i § 96 i lov om social service.

Det fremgår af § 96, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.

Af § 96, stk. 2, fremgår, at det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.

3. Andre Principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre Principafgørelser om den omhandlede problemstilling.

Vi har behandlet sagen for at afklare, om en værge kan overtage funktionen som arbejdsleder i stedet for borgeren i forbindelse med borgerstyret personlig assistance.

Resultatet er

• Det er borgeren selv, der skal være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne

• En værge kan ikke indtræde i borgerens sted og kan dermed ikke overtage funktionen som arbejdsleder

• NN er ikke omfattet af personkredsen, der er berettiget til at få bevilget borgerstyret personlig assistance, da han ikke selv opfylder kravene til at være arbejdsleder

Det betyder, at NNs ægtefælle og værge, ikke kan indtræde i hans sted og overtage funktionen som arbejdsleder.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at en BPA-ordning ikke kan bevilges, såfremt borgeren ikke selv er i stand til at varetage arbejdslederfunktionen, herunder er i stand til at indgå i et samarbejde med kommunen omkring selve udmålingen af hjælpen.

Vi har lagt vægt på, at således som bestemmelsen i § 96, stk. 2, om borgerstyret personlig assistance, er formuleret, fremgår det klart, at det er borgeren selv, der skal være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Vi har videre lagt vægt på, at formålet med borgerstyret personlig assistance er at skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgeren mulighed for at leve et så normalt og selvstændigt liv som muligt.

Vi har lagt vægt på, at NN ikke er omfattet af personkredsen, der er berettiget til at få bevilget borgerstyret personlig assistance, da han ikke selv opfylder kravene til at være arbejdsleder.

At borgeren skal kunne fungere som arbejdsleder indebærer som udgangspunkt, at borgeren skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne, det vil sige at varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne, at udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce, at udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler, at varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne, at afholde personalemøder med hjælperne og medarbejderudviklingssamtaler (MUS).

I vores vurdering af, om NN er i stand til at opfylde arbejdslederrollen, er indgået, at NN er hjerneskadet efter en trafikulykke. Han er tetraplegiker (lammet i alle 4 ekstremiteter), har tale- og hukommelsesbesvær, ingen ståfunktion og er afhængig af hjælp til forflytninger, personlig pleje og til spisning. Han har ingen forståelse for egen situation og har behov for overvågning, idet han eksempelvis tager fremmedlegemer i munden, rører ved stikkontakter og en varm ovn.

På denne baggrund finder vi, at NN ikke opfylder kravene hertil.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• de oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 18. august 2011

• klagen til Ankestyrelsen af 8. september 2011, uddybet i brev af 29. september 2011

• nævntes genvurdering af 3. oktober 2011

Kommunen har givet afslag på borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96, stk. 1, jf. stk. 2. Kommunen lægger vægt på, at borgeren ikke opfylder kravene til at være arbejdsleder og dermed ikke er omfattet af personkredsen. Videre begrunder kommunen afgørelsen med, at det ikke er muligt at bevilge borgerstyret personlig assistance ved at overdrage funktionen som arbejdsleder til borgerens ægtefælle og værge.

Nævnet har ændret kommunens afgørelse således, at borgeren har ret til en BPA-ordning efter servicelovens § 96, stk. 1.

Nævnet begrunder afgørelsen om ret til BPA-ordning med, at borgeren er omfattet af personkredsen, som har ret til borgerstyret personlig assistance, da hans ægtefælle er værge for ham og derfor træder i hans sted og kan være arbejdsleder.

A kommune har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at det er kommunens vurdering, at der efter § 96, stk. 2, er krav om, at bevillingshaver og arbejdsleder er en og samme person, idet det fremgår af punkt 9 i vejledning om borgerstyret personlig assistance, at modtageren af tilskuddet er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Kommunen vurderer med henvisning til punkt 20-23 i vejledningen samt punkt 17, at borgeren kan have ret til en BPA-ordning efter servicelovens § 95, stk. 3, men ikke efter § 96, stk. 1. Af punkt 20-23, der angiver personkredsen for § 96, stk. 1, fremgår det ikke, at en værge på vegne af modtageren af BPA- tilskuddet kan påtage sig arbejdslederfunktionen. Derimod fremgår det af punkt 17, der angiver personkredsen for § 95, stk. 3, at det er muligt at yde det kontante tilskud til en nærtstående, som kan og vil påtage sig at varetage arbejdslederfunktionen. Hvis nævnet fastholder afgørelsen ønsker kommunen oplyst hvilke værgemål, der i givet fald kan medføre, at værgen kan varetage arbejdslederopgaven efter servicelovens § 96, stk. 2.

Nævnet har ved genvurdering præciseret, at det forudsættes, at værgen bor sammen med den, som der indtrædes for som arbejdsleder i forbindelse med BPA-ordningen.