Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• Nævnets afgørelse af 25. november 2010
• Klagen til Ankestyrelsen af 3. januar 2010
• Nævnets genvurdering
Kommunen meddelte ved brev af 3. februar 2010, at din sag om merudgifter efter servicelovens § 100 var genbehandlet.
Kommunen vurderede, at du var omfattet af personkredsen på grund af din diabetes 2 og ikke som tidligere vurderet, omfattet af personkredsen på grund af dine øvrige funktionsnedsættelser, idet det anerkendtes, at du havde langvarige lidelser, og at konsekvenserne af dem var af indgribende karakter, men det vurderedes ikke, at der ofte måtte sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger, så der tilnærmelsesvis opnåedes en normal tilværelse.
Forbundet klagede på dine vegne over afgørelsen til det sociale nævn.
Det blev i klagen anført, at man efter forbundets opfattelse kun kunne ændre en bevilling efter servicelovens § 100, hvis der forelå en væsentlig ændring af bevillingsgrundlaget f.eks. en bedring af funktionsevnen eller en lovændring.
Ved afgørelse af 25. november 2010 stadfæstede nævnet kommunens afgørelse. Det betød, at du var omfattet af den personkreds, der havde ret til merudgiftsydelse, men kun grundet din diabeteslidelse.
Nævnet fandt ikke, at du var omfattet af personkredsen for så vidt angik følgerne af blærestomien, ødelagt korsbånd, overfølsomhed for klor og olier og gastricbanding (fedmeoperation), da disse lidelser ikke havde medført konsekvenser af indgribende karakter i din daglige tilværelse.
Det var nævnets vurdering, at selv om du havde nogle funktionsbegrænsninger i din hverdag grundet øvrige lidelser, så var det ikke i et omfang, der kunne karakteriseres som værende af indgribende karakter i den daglige tilværelse, da du selv kunne foretage dig mange ting, om end det tog længere tid end normalt.
Med hensyn til det af Forbundet anførte om ændring af bevilling henviste nævnet til Ankestyrelsens Principafgørelse C-21-08, hvoraf det fremgik, at der efter Ankestyrelsens vurdering var adgang til at ændre vurderingen af, om en borger var omfattet af personkredsen, der var berettiget til merudgifter, hvilket bl.a. kunne ske efter en samlet konkret vurdering, når det ville være i strid med aktuel praksis fortsat at lade borgeren være omfattet.
Du har klaget over det sociale nævns afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at efter din mening var din situation ikke sammenlignelig med den principafgørelse, som nævnet havde henvist til i afgørelsen C-21-08.
Ankestyrelsen anmodede den 17. januar 2011 nævnet om at tage stilling til, om Ankestyrelsens Principafgørelse 232-10, som blev offentliggjort den 30. november 2010, gav nævnet grundlag for at genoptage sagen.
Ved brev af 25. januar 2011 meddelte nævnet, at nævnet ikke havde fundet grundlag for at genoptage sagen.
Baggrunden var, at den fortolkning, som Ankestyrelsens Principafgørelse 232-10 var udtryk for, måtte anses for at være afklaring af et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål. Den hidtidige praksis kunne derfor ikke anses for at være udtryk for en egentlig retsvildfarelse.
Den fortolkning, som var fastlagt med 232-10, kunne derfor efter nævnets opfattelse først få virkning fra det tidspunkt, afgørelsen var offentliggjort, dvs. fra den 1. december 2010.
Nævnet havde i den sammenhæng lagt vægt på principafgørelsen fra
Ankestyrelsen i C-26-05. hvor af det fremgik, at klageren først havde ret til at få omberegnet hjælpen fra det tidspunkt, hvor fortolkningsspørgsmålet kunne anses for afklaret, og hvor de myndigheder, der administrerede reglerne, måtte antages at være orienteret herom.
Efter vores opfattelse var nævnets afgørelse dog ikke til hinder for at kommunen traf en ny afgørelse med virkning fra den 1. december 2010 i henhold til de retningslinier, der fremgik af Ankestyrelsens Principafgørelse 232-10.
A Kommune har den 4. marts 2011 oplyst, at kommunen ville træffe ny afgørelse i sagen fra den 1. december 2010.
