Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• Nævnets afgørelse af 20. september 2010
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 15. oktober 2010
• Nævnets genvurdering
• Nævnets brev af 11. januar 2011
Jobcenter AA træffer afgørelse om, at der ikke vil ske lønefterregulering af dit fleksjob etableret den 1. juli 2005.
Jobcentret begrunder afgørelsen med, at du ikke har imødekommet jobcentrets betingelser for at lave lønefterregulering.
Nævnet afviser sagen.
Nævnet tager dermed ikke stilling til, om jobcentret skal foretage en lønregulering for tabt lønindtægt.
Det er nævnets opfattelse, at det er et erstatningsretligt spørgsmål, om der skal laves lønefterregulering. Nævnet oplyser, at sager om erstatningsansvar ikke kan behandles af nævnet. Nævnet finder, at der er tale om et privatretligt spørgsmål, som hører under domstolene.
RR fagforening klager på dine vegne over nævnets afgørelse.
Det eren fagforeningsopfattelse, at du skal ydes lønregulering svarende til differencen mellem din ansættelse på 33 timer og fuld tid. RR fagforening oplyser, at det skal være for perioden fra bevillingen af fleksjobbet og indtil jobcentret opfyldte vejledningsforpligtelsen. RR fagforeninghenviser til Principafgørelse N-9-05.
Nævnet fastholder afgørelsen ved genvurdering af sagen.
Nævnet finder, at N-9-05 ikke forholder sig til spørgsmålet om lønregulering.
Nævnet fastholder, at erstatning for eventuelt økonomisk tab som følge af mangler ved sagsbehandling hører under domstolene.