Servicelovens § 84, stk. 1, fastslår, at kommunen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Servicelovens § 83, stk. 1, fastslår, at kommunen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice.
3.
Andre Principafgørelser
Gældende
Følgende Principafgørelse er relevant at fremhæve:
C-10-07
: De sociale klageinstanser havde alene kompetence til at påse, om den af kommunen bevilgede afløsning/aflastning var fastsat således, at formålet med hjælpen var dækket. Derimod havde klageinstanserne ikke kompetence til at efterprøve kommunens beslutninger om selve den praktiske tilrettelæggelse af hjælpen, der var en del af det generelle serviceniveau. Ankestyrelsen ophævede på denne baggrund den del af det sociale nævns afgørelse om afløsning/aflastning, hvorefter en familie med en stærkt handicappet hjemmeboende ung mand var blevet tillagt frit valg mellem aflastning og afløsning.
Følgende Principafgørelse om praktisk hjælp efter servicelovens § 83 er relevant at fremhæve:
221-11
: En kommune, der traf afgørelse om praktisk hjælp i hjemmet, var berettiget til at tage hensyn til, i hvilket omfang ansøgers ægtefælle var i stand til at varetage opgaver i hjemmet. Kommunen skal bedømme ansøgers samlede situation, når der træffes afgørelse om praktisk hjælp. I denne bedømmelse forudsættes det, at øvrige medlemmer af den fælles husstand deltager i udførelsen af opgaver i hjemmet.
4. Den konkrete afgørelse
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i jeres sag om aflastning i hjemmet.
Vi har behandlet sagen for at afklare, om der kan bevilges praktisk hjælp som aflastning efter § 84.
Resultatet er
• A Kommune er berettiget til at tilbyde NNN aflastende hjælp til rengøring efter servicelovens § 84
Det betyder, at NNN er berettiget til at modtage aflastning i form af praktisk hjælp, da han passer sin samlever NN, der har nedsat fysisk funktionsevne.
Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.
Vi skal bede A Kommune om at genoptage bevillingen af hjælpen.
A Kommune vil kontakte jer.
Der var enighed på mødet.