Det fremgår af § 72, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret skal give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre personen foretrækker deltidsansættelse eller er omfattet af bestemmelsen i stk. 3.
Det fremgår af § 72, stk. 3, at jobcenteret skal give tilbud om fleksjob på deltid, hvis den seneste ordinære beskæftigelse forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftigelse og personen i den seneste periode på sammenlagt 12 måneder med beskæftigelse har været deltidsbeskæftiget. Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed over en periode på 4 uger i gennemsnit er højst 30 timer om ugen.
Det fremgår endvidere af § 72, stk. 4, at personer omfattet af stk. 3 kan få tilbud om fleksjob på et antal timer svarende til den seneste ordinære ansættelse på deltid.
Det fremgår desuden § 72, stk. 5, at personer, der er omfattet af stk. 3, dog har ret til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvis personen godtgør, at deltidsbeskæftigelsen har været begrundet i forhold, der også er årsag til visitationen til fleksjob.
Endelig fremgår det af § 72, stk. 6, at personer, der er omfattet af stk. 3, endvidere har ret til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvis personen kommer ud for samlivsophør eller andre ændringer i sine personlige forhold.
3.
Andre Principafgørelser
Gældende
149-11: Ved vurderingen af retten tilfleksjob skal kommunen vurdere nedsættelsen afborgerens arbejdsevne i forhold til normalt fuldtidsarbejde (37 timer), uanset atborgeren arbejdede mindre end fuldtid forud for ansøgningen om fleksjob. Det er først ved visitationen til et konkret fleksjob, at forudgående deltidsbeskæftigelse har betydning for timetal og aflønning i det konkrete job.
199-09: Ansøger havde ikke været i beskæftigelse i adskillige år. Ansøgers seneste ordinære beskæftigelse havde således ikke været deltidsbeskæftigelse, og ansøger havde derfor ret til fleksjob på fuld tid.
196-09: En ansøger, der er bevilget flekskjob, har ret til tilbud om fleksjob på fuld tid, uanset den seneste ordinære beskæftigelse kun har været på 32 timer om ugen. Der blev lagt vægt på, at deltidsbeskæftigelse efter loven er defineret som beskæftigelse på højst 30 timer om ugen.
164-09: En kvinde havde ret til fleksjob på fuld tid, selv om hun tidligere havde arbejdet på deltid. Hun havde forud for bevilling af fleksjob ophævet samlivet med sin ægtefælle og havde derfor ret til fleksjob på fuld tid. Der kunne ikke stilles krav om, at samlivsophævelsen skulle være sket efter bevilling af fleksjob.
N-12-08: Ansøger havde ret til tilbud om fleksjob på fuld tid. Ansøger var på grund af slidgigt på eget initiativ gået på deltid et par år før ansøgningen om fleksjob. Ansøger havde godtgjort, at deltidsbeskæftigelsen var begrundet i de samme forhold, som var årsag til visitation til fleksjob.
Kasserede
A-37-00: Kommunen havde fundet ansøger berettiget til fleksjob og var derfor forpligtet til at tilbyde fleksjob på fuld tid, uanset at ansøger fandt, at hun kun kunne arbejde 20 timer om ugen. Det blev ved afgørelsen forudsat, at ansøger i den nedsatte arbejdstid ydede en fuldt effektiv arbejdsindsats.
A-20-00: Kommunen var forpligtet til at tilbyde ansøger ansættelse i fleksjob på fuld tid, da hun ikke selv havde ønsket deltidsansættelse. Der blev lagt vægt på, at sigtet med bestemmelsen var, at beskæftigelsen efter ordningen skulle kunne være et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for ansøger. Ankestyrelsen henviste endvidere til, at et nødvendigt skånehensyn kunne være at arbejde færre timer, men at dette ikke var til hinder for ansættelse på fuld tid med tilsvarende aflønning. Der var ikke nogen fast grænse for, hvor langt en person kunne gå ned i tid og samtidig modtage løn for fuld tid.