Resumé:
Principafgørelsen fastslår
Der skal ske fradrag i revalideringsydelse for indtægter fra en bistandsfond, der tilhører en pensionskasse.
Principafgørelse 27-13 fastslår, at der skal ske fradrag i revalideringsydelsen for løbende udbetalinger fra alle forsikringer og pensionsordninger. Der er ikke fastsat regler om, at nogen ydelser fra forsikrings- og pensionsordninger er undtaget for fradrag i revalideringsydelse.
Indtægter fra løbende udbetalinger fra bistandsfonden skal dog kun trækkes fra i revalideringsydelsen i det omfang, indtægterne fra bistandsfonden sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Principafgørelse A-29-04 om, at der ikke er lovhjemmel til at foretage fradrag i ledighedsydelse for det beløb, der er udbetalt fra en bistandsfond, gælder ikke for fradrag i revalideringsydelse.
Reglen om fradrag i revalideringsydelse er forskellig fra lovgivningen om ledighedsydelse, der indeholder detaljerede bestemmelser om fradrag i ydelsen.