Ankestyrelsens principafgørelse 46-13 om mellemkommunal refusion - ubegrundet hjemgivelse - afbrydelse af refusionsforløb - retskraft

2013

Resumé:

Principafgørelsen fastslår

Mellemkommunal refusion

Mellemkommunal refusion forudsætter, at der er et ubrudt forløb.

En kommunes refusionspligt bortfalder, når opholdskommunen træffer afgørelse om, at et barn skal hjemgives.

Hvis det efterfølgende viser sig, at barnet må genanbringes, og det er åbenbart, at afgørelsen om hjemgivelse var ubegrundet, er det hjemgivelseskommunen, der har pligt til at dække udgifterne. Det forhold, at hjemgivelseskommunen efterfølgende vurderede, at der ikke var grundlag for hjemgivelsen, genskaber ikke det afbrudte refusionsforløb.

Retskraft

Et nævn kan ikke i behandlingen af en klagesag tage stilling til en kommunes tidligere afgørelse, der ikke er påklaget. En sådan afgørelse har retskraft og vil kun kunne genoptages af den myndighed, der har truffet den.

Offentliggørelsesdato

04.12.2013

Paragraf

9C

Journalnummer

5500045-13