Lov om social service § 100 fastslår, at kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i loven.
I § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse defineres, hvad der skal forstås ved ”varigt nedsat funktionsevne".
Det fremgår af § 2, stk. 1, at personer med medfødte lidelser eller mangler, som ikke giver synlig eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, har ret til dækning af udgifter til diæt.
3.
Andre Principafgørelser
Gældende
Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
60-13
: En ansøger med benprotese kunne få hjælp til dækning af merudgifter til tøj, sko og ekstraordinært slid herpå.
Efter bekendtgørelsen om nødvendige merudgifter er det ikke en betingelse for at få hjælp, at lidelsen har konsekvenser for den enkelte af indgribende karakter i den daglige tilværelse, som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
Ansøger var således berettiget til hjælp efter bekendtgørelsens § 3, selv om han ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100.
118-11
: En ansøger med en lårbensprotese var efter en konkret helhedsvurdering ikke omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser, da hendes funktionsnedsættelse ikke var af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Principafgørelsen drejede sig om funktionsnedsættelse og indeholdt ikke oplysning om udgifter til beklædning.
C-59-03
: Ankestyrelsen fandt, at en ansøger, som havde fået konstateret cøliaki, var omfattet af den personkreds, som kunne få hjælp efter servicelovens bestemmelse om hjælp til nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.
Kasserede
Følgende Principafgørelse er kasseret og gælder ikke længere:
95-09
: En ung mand, som havde en svær laktoseintolerance, var omfattet af den personkreds, som kunne få dækket nødvendige merudgifter til diætkost, for så vidt angik intolerance over for mælk, men ikke for så vidt angik allergi over for æg.
Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.