Ankestyrelsens principafgørelse 121-13

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 - § 112, stk. 3, § 113, stk. 1 og § 113, stk. 5

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, om fritvalgsordningen for hjælpemidler finder anvendelse på anskaffelse af forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel.

Lov om social service § 112, stk. 3, fastslår, at der er frit valg af leverandør af hjælpemidler.

Det fremgår af forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af hjælpemidler og boligindretning) - 2009/1 LSF 114, at den foreslåede bestemmelse indfører ret til frit valg af leverandør udelukkende for hjælpemidler, og der henvises alene til § 112 om hjælpemidler.

3. Andre Principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre Principafgørelser på området.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i XKommunes sag om, hvorvidt fritvalgsordningen for hjælpemidler finder anvendelse på anskaffelse af forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel.

Resultatet er

• reglerne om frit valg i forhold til hjælpemidler finder ikke tilsvarende anvendelse for forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.

Det betyder, at NN ikke mod betaling af prisdifferencen kan vælge et dyrere el-køretøj end det, som kommunalbestyrelsen vil yde støtte til.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at fritvalgsordningen for hjælpemidler, jf. servicelovens § 112, stk. 3, ikke finder anvendelse på forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at lovforslaget vedrørende fritvalgsordningen alene henviser til § 112, således at den foreslåede bestemmelse indfører ret til frit valg af leverandør udelukkende for hjælpemidler. Det frie valg omfatter også en ret for borgeren til frit at vælge at indkøbe et dyrere hjælpemiddel end det, som kommunalbestyrelsen har bevilget.

Vi har desuden lagt vægt på, at forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, i sin karakter fortsat er et forbrugsgode og ikke et hjælpemiddel.

Vi har lagt til grund, at der efter lovens § 113, stk. 1, og stk. 5, skal ydes hjælp til køb af forbrugsgoder samt forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, når betingelserne i § 112, stk. 1.

Vi finder derfor, at ordningen om frit valg inden for hjælpemidler alene gælder for hjælpemidler, der udelukkende er et hjælpemiddel. Frit valg gælder således ikke tilsvarende for forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, da dette hjælpemiddel i sin karakter fortsat er et forbrugsgode.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen

• Det Social Nævns afgørelse af 11. januar 2013

• Klagen til Ankestyrelsen af 30. januar 2013

• Det Sociale Nævns genvurdering af 25. juni 2013

XKommune bevilger et tre-hjulet el-køretøj, der er et forbrugsgode, som udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, jf. servicelovens § 113, stk. 5. Kommunen bevilliger et køretøj, der kan køre 10 km/t som udlån. Borgeren ønsker et el-køretøj, der kan køre 15 km/t og klager derfor over kommunens afgørelse. Kommunen genvurderer sagen og fastholder afgørelsen.

Det Sociale Nævn stadfæster kommunens afgørelse og vejleder NN om, at hun mod betaling af prisdifferencen kan vælge et dyrere el-køretøj end det, som kommunen vil yde støtte til.

XKommune klager over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at XKommune er uenig med nævnet i, at fritvalgsreglerne i lov om social

service § 112, stk. 3, og § 6 i nugældende bekendtgørelse nr. 1432 af 23. december 2013 kan anvendes på forbrugsgoder bevilget efter samme bekendtgørelse § 20 stk. 3.

Et enigt nævn vedtog at stadfæste formandens afgørelse af 11. januar 2013. Nævnet havde ikke yderligere bemærkninger til sagen.