Ankestyrelsens principafgørelse 34-14

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, hvornår der er tale om transport til og fra et midlertidigt arbejdssted, og hvornår der er tale om transport i forbindelse med udstationering.

Det er lov om arbejdsskadesikring, nr. 422 af 10. juni 2003, som er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013.

Det fremgår af § 5, at der ved en arbejdsskade forstås ulykke og erhvervssygdom, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

Det fremgår af § 6, stk. 1, at der ved en ulykke forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

U-8-02 : om at det er lovens udgangspunkt, at sikredes kørsel til og fra arbejde ikke er dækket efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Udgangspunktet kan imidlertid fraviges, hvis sikredes kørsel sker i forbindelse med ud- og hjemrejse i forbindelse med påbegyndelsen eller afslutningen af en udstationering for en arbejdsgiver her i landet.

88-11 : om at en udsendelse til Sverige for at udføre arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver blev anset for at være en tjenesterejse og ikke en udstationering. Det betyder, at skadelidte som udgangspunkt anses for at være dækket under hele rejsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om et ophold af kortere varighed og af midlertidig karakter.

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om anerkendelse af en ulykke, hvor NN afgik ved døden.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af, hvornår vi betragter folk som udstationerede.

Resultatet er

· Ulykken den 6. maj 2013, hvor NN ved et færdselsuheld afgik ved døden, er en arbejdsskade

Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

I vil høre fra Arbejdsskadestyrelsen, som vil tage stilling til om, og i hvilket omfang, der er grundlag for at udbetale ydelser til de efterladte efter loven.

Der var enighed på mødet.

Vi vurderer, at transporten fra A-by til B-by, var en transport mellem NNs hjem og stedet for hans udstationering i B-by. Det betyder, at NN var sikret efter arbejdsskadesikringsloven under transporten.

Vi har lagt til grund, at NN den 6. maj 2013, skulle køre fra sin bopæl til sin arbejdsgivers byggeplads i B-by. NNs arbejdsgiver har oplyst, at NN Larsen skulle derover i forbindelse med igangsættelse af 2. etape på et byggeri. NN havde tidligere været beskæftiget på samme byggeplads i ugerne 11 og 12 i 2013.

Vi har lagt vægt på, at der var tale om transport fra NNs hjem og til stedet for udstationeringen. Ulykken er derfor omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Vi har også lagt vægt på, at uheldet, hvor NN kørte ud i rabatten, og bilen som han førte trillede rundt, er årsag til, at NN døde.

Om reglerne:

Det er afgørende for vurderingen af, om der er tale om en udstationering, er om arbejdsstedet ligger så langt fra virksomheden og den ansattes hjem, at den pågældende ikke kan tage frem og tilbage hver dag. I disse tilfælde må den ansatte tage et midlertidigt logi i nærheden af arbejdsstedet. Vi betragter i disse tilfælde den ansatte som værende udsendt eller udstationeret. Når vi vurderer, at en skadelidt er udstationeret, vil den pågældende være sikret under transporten fra hjemmet til udstationeringslogiet. Derudover vil den pågældende være sikret igen efter afslutningen af arbejdsopholdet under transporten tilbage til hjemmet.

Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Ankestyrelsen har i principafgørelserne U-8-02 og 88-11 taget stilling til, hvornår vi betragter et arbejdsforhold som en udstationering, og hvornår vi betragter et arbejdsforhold som en tjenesterejse.

I principafgørelse U-8-02 vurderede Ankestyrelsen, at den sikrede var omfattet af personkredsen i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, da han kom til skade i under en udstationering i udlandet. Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede var antaget til at udføre arbejdet for en arbejdsgiver, der var hjemmehørende i Danmark, og at udstationeringen i udlandet skulle vare maximalt et år. Den konkrete ulykke var dog ikke omfattet af loven, da sikrede kom til skade under kørsel, som fandt sted i fritiden, og der var ikke et tjenstligt formål med køreturen til Danmark, da han under sin friperiode var på vej hjem til Danmark. Han skulle vende tilbage til udstationeringsstedet efter friperioden var slut.

I principafgørelse 88-11 vurderede Ankestyrelsen, at en udsendelse til Sverige for at udføre arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver var en tjenesterejse og ikke en udstationering. Når det bliver vurderet, at der er tale om en tjenesterejse, er den skadelidte som udgangspunkt dækket under hele rejsen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om et ophold af kortere varighed og af midlertidig karakter. Skaden, der skete ved parkeringsanlægget på det hotel, hvor skadelidte var indkvarteret, kunne derfor anerkendes som en arbejdsskade.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen og brevet fra NNs arbejdsgiver af 29. maj 2013.

I har oplyst, at NN ofte arbejdede på skiftende arbejdssteder. NNs ugeplan var meget varieret og udelukkende styret, planlagt og organiseret af NNs arbejdsgiver. Derudover fik NN løn fra det tidspunkt, hvor han kørte hjemmefra. I mener derfor, at der var tale om transport, som var en del af NNs arbejde, og dødsfaldet skal derfor anerkendes som en ulykke.

Vi bemærker, at det afgørende for vores vurdering er, at der var tale om en udstationering, hvor NN var omfattet af arbejdsskadesikringsloven under transporten mellem NNs hjem og stedet for hans udstationering i B-by. Det er uden betydning for vores vurdering, at NN fik løn under transporten.