Lov om social service § 42 fastslår, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.
Det fremgår af § 14 i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, at kommunen skal udbetale et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det foregående kalenderår, til personer der ophører med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Tillæg beregnet efter § 13 indgår ikke i beregningsgrundlaget. Kommunalbestyrelsen skal endvidere beregne et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret finder sted. Beløbet udbetales til personen ved ferieårets start.
Det fremgår af punkt 250 i vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier, at ydelser af tillæg til ferieformål har baggrund i de almindelige regler om feriepenge og ferietillæg. Hensigten er at give borgere, som ophører med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, mulighed for at holde ferie på samme måde som andre, der har en lønindtægt. Da tillæggene til ferieformål ikke er feriepenge og ferietillæg i ferielovens forstand, vil man i praksis ikke direkte kunne sammenligne ydelserne efter de to regelsæt.
3.
Andre principafgørelser
Gældende
Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
C-50-03
: Ankestyrelsen fandt, at en ansøger som havde modtaget og fortsat modtog hjælp til tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage ikke var berettiget til at få beregnet 12,5 % tillæg til ferieformål.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at udbetaling af 12,5 % tillæg til ferieformål ifølge ordlyden af Socialministeriets bekendtgørelse om tabt arbejdsfortjeneste mv. og Ankestyrelsens praksis forudsatte, at ansøger helt eller delvist var ophørt med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger var ophørt med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, idet ansøger ifølge det oplyste i flere år havde haft en løbende bevilling på hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage. Det forhold at kommunen havde stillet krav om at modtage en ansøgning hver gang ansøger havde behov for tabt arbejdsfortjeneste kunne ikke begrunde en ændret vurdering.
Ankestyrelsen bemærkede, at det var indgået ved Ankestyrelsens vurdering, at det fremgår af Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til børn og unge med handicap, at tillæg til ferieformål efter bekendtgørelsen ikke er feriepenge og ferietillæg i ferielovens forstand, og at man derfor ikke i praksis direkte vil kunne sammenligne ydelserne efter de 2 regelsæt.